Om lune Boliger

Forfatter: Knud Borring

År: 1905

Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel

Sted: Hellerup

Sider: 48

UDK: 699.86 Gl. Sm

DOI: 10.48563/dtu-0000114

Emne: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
9 Til bedre Forstaaelse eller Bedømmelse af de i denne Tabel I anførte Materialers Anvendelse til Bygnings Brug vil derfor i de efter- følgende Sammenstillinger over de forskellige Materialers Varmeled- ningsevne, disse blive sammenholdt med den 1 Stens Ydervægs Varme- ledningsevne eller Værn mod Kulde og Varmetab, som de fleste kender fra vore hidtilværende Boliger. Den 1 Stens tykke Murstensmur vil derfor blive Enhedsmaaleren til Sammenligning med de senere an- førte Isoleringer af de forskellige Materialer, der. foreslaas anvendt for Tilvejebringelsen af lunere Boliger. De i Tabel I førstnævnte 11 forskellige Stoffer eller Materialer vil, som de ringeste Varmeledere, være bedst isolerende, og dernæst de 10 efterfølgende. Deraf vil Pap, Avispapir, Træuld, Filt, Lærred, Savsmuld, Træaske, Trækulsmuld, Korksmuld og Gran eller Fyrretræ være heldigst at anvende. Blandt disse vil igen Pap, Træuld, Sav- smuld og Gran eller Fyr i praktisk Henseende være hensigtsmæssigst og billigst at tilvejebringe. Af samme Hensyn er endvidere Kridt- smuld, Murstenssmuld, Kokssmuld og Sand, og tillige som de hold- bareste, heldigst at anvende til Isolering i Ydermurene. — Ved Anbringelse af Avispapir, Gulvpap, Filt, Lærred og Gran eller Fyrrebræder paa indvendig Side af Ydervæggen i de allerede opførte Boliger vil man altsaa kunne gøre disse meget lunere. Ifølge Tabellen viser det sig, at Pap yder c. 20 Gange og Gran c. 8 Gange større Modstand mod Kulde eller Varmetab end som Mursten,. saa at 1/2‘l tykt Pap og et P/8" tykt Brædt af Gran eller Fyr er lige saa lunt som en 1 Stens tyk Murstensmur, og at en saa- dan Beklædning paa indvendig Side af denne gør en Bolig med 1 Stens Ydermur dobbelt saa lun. Men det viser os ogsaa, hvad de færreste vist har tænkt eller anet, at en Bolig med 1 Stens Ydermure altsaa ikke er lunere end et Brædeskur af sam- menpløiede lx/8" tykke eller l1/^" høvlede Bræder. Deraf vil vi bedst forstaa, at Boliger med 1 Stens Mure ere saa kolde, og Nødvendigheden af der at anvende Isoleringsmateriale af ringere Varmeledningsevne, for at gøre dem tilstrækkelig lune. Af Tabellen ses endvidere det eiendommelige, at et og samme Stof eller Materiale har forskellig Varmeledningsevne eftersom det udgør en fast eller en løs Masse. Til Expl. Jærn i fast Masse har K = 60,00 medens Jærnfilspaan har K = 0,160, dette har altsaa 370 Gange ringere Varmeledningsevne. Granitstenen har K = 3,00, medens Sand — der jo egentlig er smaa fine Granitsten — har K — 0,270, — Kridtsten har K = 0,80, medens Kridtsmuld har K = 0,090, — og Mursten har K = 0,75, medens Murstenssmuld har K = 0,150. — Disse tre Materialer yder altsaa i løs Masse henholdsvis 11-—9 og 5 Gang større Værn mod Kulden og Varmen. Dette hidrører fra, at der i den løse Masse findes en Mængde smaa Luftrum med stille- staaende Luft, og det er denne, der som en meget ringe Varmeleder — K = 0,040 — bevirker, at et Materiale i løs Masse har en ringere Varmeledningsevne, altsaa virker mere isolerende end som i fast Masse. Derfor er alle porøse Masser ringere varmeledende end