Om lune Boliger
Forfatter: Knud Borring
År: 1905
Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel
Sted: Hellerup
Sider: 48
UDK: 699.86 Gl. Sm
DOI: 10.48563/dtu-0000114
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
som de compacte, og yder altsaa til Isolering et bedre Værn mod
Kulde eller Varmetab.
I Praxis har vi bl. a. et meget slaaende Bevis herfor med Sneen.
Hvor ofte hører vi ikke om Vinteren Landmanden udtale sin Glæde
over, at Rugen nu er bleven dækket af Sne, og derved beskyttet mod
Frostens Paavirkning, og i daglig Tale at Sneen den luner. Men
Sneen er jo en frossen Regndraabe eller frossen Taage, og naar vi
tager Sneen i Haanden, isner den ligesom Isen, hvori ligger det da,
at den kan varme. Det er heller ikke selve Sneen; men den stille-
staaende Luft, der er imellem Snefnugene, som virker isolerende.
Efterhaanden, som det ene Snefnug i Sneveir falder ned over det
andet, danner der sig imellem hvert Snefnug et lille Luftrum med
stillestaaende Luft, og den er det, der som en slet Varmeleder, be-
skytter Rugen under Sneen mod Frostens Paavirkning.
Man ser saaledes ogsaa af Tabellen, hvorledes det porøse Gran
og Fyr, der har K = 0,093, har en ringere Varmeledningsevne end
som Egetræ, der har K = 0,210, saa at deraf skal en næsten 21/2
Gang saa tyk Træmasse anbringes, for at kunne yde samme Værn
mod Kulde eller Varmetab. Ligesaa hvorledes Gran og Fyr paa langs
af Træets Fibre har K = 0,170, altsaa da besidder en omtrent
dobbelt saa stor Varmeledningsevne. Dette har i Praxis mindre Be-
tydning, da Kulden og Varmen i Reglen altid vil komme til at for-
plante sig tværs igennem Træets Fibre i en Brædevæg eller et Gulv.
Men det viser os, at det harpixholdige eller den mere fugtige Del af
en Træmasse yder større Varmeledningsevne. Saaledes til Expl. Pap
har K = 0,038, medens mættet med Tjære, som Tagpap har K = 0,120
følgelig har c. 3x/4 Gange større Varmeledningsevne, altsaa et c. S1/^
Gange saa tykt Lag Tjærepap skal anbringes, for at yde samme Værn
mod Kulden som Pap.
Dette viser os tillige, at til Beklædning af Ydervæggens Inderside,
for at opnaa større Lunhed, og dertil vil anvende Pap, bør det være
Gulvpap som ikke er limet, og vil man anvende Aviser, bør man
ikke ved Opklæbningen anvende Lim, men Klister. —
Efter saaledes i korte Træk at have omtalt Forskellen imellem de
forskellige til Bygningsbrug mest anvendelige Materialers Varmeled-
ningsevne, for deraf at kunne vælge og bedømme, hvad deraf vil
være heldigst at anvende, skal jeg nu til yderligere og bedre Forstaaelse
heraf anføre en Tabel med Beregninger over de forskellige Com-
binationer af Mur, Væg, Tag, Gulv, Lofter, Døre og Vinduers Varme-
ledningsevne. Denne er væsentlig et Uddrag ligeledes af kgl. Ghmrd.
H. Rietschels Værk, supleret med Beregninger som Hr. Professor
Teller ved polyteknisk Læreanstalt i Kbhvn.: venligst har meddelt mig,
for derefter yderligere ved Tal at kunne nøiere godtgøre, hvilke
Sammenstillinger det vil være rigtigst at anvende. Derefter saa i det
efterfølgende anføre Sammenlignings Beregninger over Omkostningerne
herved, for dermed at bevise, at det ikke er væsentlig dyrere, men
snarere billigere, at bygge lunere Boliger mod som vore nuværende,
set hen til den Brændselsbesparelse som derved opnaaes.