Om lune Boliger

Forfatter: Knud Borring

År: 1905

Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel

Sted: Hellerup

Sider: 48

UDK: 699.86 Gl. Sm

DOI: 10.48563/dtu-0000114

Emne: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
10 som de compacte, og yder altsaa til Isolering et bedre Værn mod Kulde eller Varmetab. I Praxis har vi bl. a. et meget slaaende Bevis herfor med Sneen. Hvor ofte hører vi ikke om Vinteren Landmanden udtale sin Glæde over, at Rugen nu er bleven dækket af Sne, og derved beskyttet mod Frostens Paavirkning, og i daglig Tale at Sneen den luner. Men Sneen er jo en frossen Regndraabe eller frossen Taage, og naar vi tager Sneen i Haanden, isner den ligesom Isen, hvori ligger det da, at den kan varme. Det er heller ikke selve Sneen; men den stille- staaende Luft, der er imellem Snefnugene, som virker isolerende. Efterhaanden, som det ene Snefnug i Sneveir falder ned over det andet, danner der sig imellem hvert Snefnug et lille Luftrum med stillestaaende Luft, og den er det, der som en slet Varmeleder, be- skytter Rugen under Sneen mod Frostens Paavirkning. Man ser saaledes ogsaa af Tabellen, hvorledes det porøse Gran og Fyr, der har K = 0,093, har en ringere Varmeledningsevne end som Egetræ, der har K = 0,210, saa at deraf skal en næsten 21/2 Gang saa tyk Træmasse anbringes, for at kunne yde samme Værn mod Kulde eller Varmetab. Ligesaa hvorledes Gran og Fyr paa langs af Træets Fibre har K = 0,170, altsaa da besidder en omtrent dobbelt saa stor Varmeledningsevne. Dette har i Praxis mindre Be- tydning, da Kulden og Varmen i Reglen altid vil komme til at for- plante sig tværs igennem Træets Fibre i en Brædevæg eller et Gulv. Men det viser os, at det harpixholdige eller den mere fugtige Del af en Træmasse yder større Varmeledningsevne. Saaledes til Expl. Pap har K = 0,038, medens mættet med Tjære, som Tagpap har K = 0,120 følgelig har c. 3x/4 Gange større Varmeledningsevne, altsaa et c. S1/^ Gange saa tykt Lag Tjærepap skal anbringes, for at yde samme Værn mod Kulden som Pap. Dette viser os tillige, at til Beklædning af Ydervæggens Inderside, for at opnaa større Lunhed, og dertil vil anvende Pap, bør det være Gulvpap som ikke er limet, og vil man anvende Aviser, bør man ikke ved Opklæbningen anvende Lim, men Klister. — Efter saaledes i korte Træk at have omtalt Forskellen imellem de forskellige til Bygningsbrug mest anvendelige Materialers Varmeled- ningsevne, for deraf at kunne vælge og bedømme, hvad deraf vil være heldigst at anvende, skal jeg nu til yderligere og bedre Forstaaelse heraf anføre en Tabel med Beregninger over de forskellige Com- binationer af Mur, Væg, Tag, Gulv, Lofter, Døre og Vinduers Varme- ledningsevne. Denne er væsentlig et Uddrag ligeledes af kgl. Ghmrd. H. Rietschels Værk, supleret med Beregninger som Hr. Professor Teller ved polyteknisk Læreanstalt i Kbhvn.: venligst har meddelt mig, for derefter yderligere ved Tal at kunne nøiere godtgøre, hvilke Sammenstillinger det vil være rigtigst at anvende. Derefter saa i det efterfølgende anføre Sammenlignings Beregninger over Omkostningerne herved, for dermed at bevise, at det ikke er væsentlig dyrere, men snarere billigere, at bygge lunere Boliger mod som vore nuværende, set hen til den Brændselsbesparelse som derved opnaaes.