Om lune Boliger
Forfatter: Knud Borring
År: 1905
Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel
Sted: Hellerup
Sider: 48
UDK: 699.86 Gl. Sm
DOI: 10.48563/dtu-0000114
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
De anførte Varmeledningskoefficienter K, gælder som nævnt alene
for Stofferne, naar disses Tykkelse er 1 Meter. Den Varmemængde,
der passerer igennem en Kvadratmeter af en Væg, vil derfor afhænge
dels af Væggenes Tykkelse, dels af Størrelsen af den fra Væggens
Yderflade stedfindende Varmeudstraaling. Den Varmemængde, der i en
Time gaar igennem en Kvadratmeter Væg (Loft eller Gulv) for 1 Grads
Temperaturforskel, maalt i Varmeenheder, kaldes Transmissions-
koefficienten, og er den som angives i efterfølgende Tabel II, hvor
den betegnes med — k —.
Det bemærkes endvidere, at medens de forskellige Dimensioner i
det nævnte tyske Værk ere anførte i Metermaal, saa er i denne
Tabel til bedre Forstaaelse for Lægmand de nævnte Dimensioner
tillige anført i tilsvarende dansk Maal, og for Murstensmur er der
ydermere anført dennes Antal Stens Tykkelse. Til Sammenligning
med Murstensmuren er de andre Vægge af tilsvarende Dimension
saavidt mulig anført under samme Colonne, for saa meget lettere at
kunne overse og bedømme Forholdet imellem de forskellige Vægges
Varmeledningsevne.
Forinden jeg foretager en Sammenstilling (ifølge omstaaende Tabel
II) af de forskellige Ydervægges Varmeledningsevne, bemærkes at man
af denne Tabel ser at Transmissionskoefficienten — k — er større for
de udvendige — Ydervægge — end som for de indvendige — Skille-
rum —. Det ses t. Ex. for Murstensmur af en og samme Tykkelse,
er for udvendig 1/2, — 1 — P/s og 2 Stens Mur
k = 2,40 — 1,70— 1,30 - 1,10 —
medens for indvendig er k = 2,20 —1,50— 1,20 - 1,00 —.
Grunden hertil er den foran omtalte Udstraaling fra Overfladen,
der bliver større i fri Luft og Blæst end i indelukket Luft i en
Stue. At Forskellen i ovenanførte ikke er større hidrører fra, at de
anførte Tal kun gælder for 1 Grads Forskel. Men ved Ydervæggen
er der, naar det t. Ex. fryser 5 Gr. og Stuen har 15 Gr. Varme en
Temperaturforskel paa 20 Gr. Medens ved Skillerummet ind til
Naboværelset, hvor der vel vil være 5 Gr. Varme, er der kun en
Temperaturforskel paa 10 Gr. Der gaar da alene af denne Grund
dobbelt saa megen Varme gennem en Ydervæg som gennem en
Mellemvæg.
T. Ex. Er Stuens Temperatur 15 Gr. Varme, og det udenfor fryser
5 Gr. og i Naboværelset 5 Gr. Varme, gaar der gennem 1 Mtr.
halv Stens tyk Ydervæg 48 Varmeenheder i Timen, igennem halv
Stens tyk Mellemvæg kun 22 Varmeenheder i samme Tidsrum, —
og hvis samme ensartede Temperatur holdes i begge Værelser ingen
Ting*).
Man ser altsaa heraf et fyldestgørende Bevis for, hvad der be-
virker, at Værelser, som er omgivet paa de tre Sider af Skillerum
ind til omliggende Værelser og altsaa kun har en Ydervæg, er lunere
end som med to, endsige Karnaper med tre Ydervægge. —
*) Ifølge Hr. Professor Tellers velvillige Meddelelser.