Om lune Boliger

Forfatter: Knud Borring

År: 1905

Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel

Sted: Hellerup

Sider: 48

UDK: 699.86 Gl. Sm

DOI: 10.48563/dtu-0000114

Emne: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
16 Angaaende Forholdet imellem de forskellige Ydervægges Varme- ledningsevne, følger man da foreløbig Rækkefølgen af de i Tabel II anførte Arter af Ydervæg og sammenholder den anførte Transmissions- koefficient — k — for hver af disse med tilsvarende Dimension, vil man altsaa kunne bedømme, hvilken der yder det bedste Værn mod Kulde eller Varmetab, og følgelig kunne afgive den luneste Bolig. Af Murstensmure har t. Ex. en 1 Stens hul Mur k = 1,40, medens en lx/2 Stens fuld Mur af samme Tykkelse har k = 1,30, og en i112 Stens hul Mur har k = 1,10, medens en 2 Stens fuld Mur af samme Tykkelse har k — 1,10v og saa fremdeles viser de følgende Dimensioner af hul Mur i Lunhed at være lig med fuld Mur af samme Tykkelse. Man har været tilbøielig til at tro, at de hule Mure var meget lunere i Formening om, at den indesluttede Luft skulle bidrage hertil. Men ved Vindtrykket trænger den udvendige koldere eller varmere Luft igennem den halv Stens Mur, og bringer derved den i Mellem- rummet værende Luft i Bevægelse, og bliver derved ikke stille- staaende. Det er nemlig kun den stillestaaende Luft, der er en daarlig Varmeleder, saa hvis der i Murens Mellemrum kunne tilvejebringes stillestaaende Luft, ville den 1 Stens hule Mur have svaret i Lunhed til en 10 Stens istedetfor nu kun til en l1^ Stens Mur. Men stille- staaende Luft kan kun tilveiebringes i de smaa Rum, som alt omtalt i de forskellig Art Smuld o. 1. Sammenholder man den 1 Stens hule Mur, der har k = 1,40 med en l1// tyk Brædevæg, der har k = 1,43, yder de begge om- trent den samme Lunhed, og fremgaar heraf, at en Bolig med 1 Stens hule Ydermure ikke skulle være væsentlig lunere end et Brædeskur af P/g" tykke sammenpløiede Bræder. Mur af Beton yder omtrent samme Værn mod Kulde eller Varme- tab som Murstensmuren; t. Ex. en 9" tyk Betonmur har k = 1,70 og en 1 Stens Mur (9" tyk) har k — 1,70. Gibs i fast Masse (støbt) har k = 0,50 medens Mursten har k = 0,75. Gibs yder altsaa en tredie Del bedre Værn mod Kulde og Varme end som Mursten. Fuld Mur af Mursten indenfor hvilken der er anbragt Gibsdielen, viser sig derved kun i ringere Grad lunere. En 1 Stens Mur har k = 1,7, medens samme Mur med en 3 Cnt. (c. I1/?') tyk Væg indenfor af Gibsdielen har k = 1,5, hvilket kun er en Følge af den derved forøgede Murtykkelse. En Væg af Gibsdielen 313/16“ tyk har k = 2,33, og et halv Stens Murstensskillerum har k = 2,20. Det samme gælder om Rabitzvæg, der 313/16" tyk har k = 2,30. Ind- vendig Skillerum af Korksten er derimod omtrent dobbelt saa lunt som af Mursten, t. Ex. et P/g Stens tykt Skillerum af Mursten har k = 1,20, men af Korksten k = 0,66. En Ydermur af Sandsten viser sig at være betydelig koldere end Murstensmur, og af Kalksten næsten dobbelt saa kold; t. Ex. en 19“ tyk Mur af Sandsten har k = 1,66 og af Mursten k = 1,30, men af Kalksten k = 2,00. En 15" tyk Kalkstensmur, der har