Om lune Boliger

Forfatter: Knud Borring

År: 1905

Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel

Sted: Hellerup

Sider: 48

UDK: 699.86 Gl. Sm

DOI: 10.48563/dtu-0000114

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
17 k = 2,20, er ikke væsentlig lunere end en halv Stens Ydermur, der har k = 2,40. Beboerne i Faxø Egnen bør derfor anbringe en Isoleringsvæg indenfor deres Kalkstensydervæg, og ligesaa alle de Landboere, der har Bolig med Ydervægge af Kampsten, som er endnu koldere. I Tabel II findes intet anført om Granit; men ifølge Tabel I er Granit som tidligere nævnt c. 4 Gange koldere end Mursten, saa at en 1 */2 Alen tyk Kampstensmur, navnlig af store gennemgaaende Sten, ikke er lunere end en 1 Stens Murstensmur. Ifølge Tabel I vil Mur af Mursten, Kridtsten og Ler (raa Sten) være omtrent lige lune, idet de alle tre har omkring K 0,80. Men efter det, yder det 2" tykke Lag Ler paa Indskud ikke nogen væsentlig Lunhed; thi det svarer saa kun til en c. 2“ tyk eller 1/4 Stens Murstensmur. — Jærn, der ifølge Tabel I har K = 60, er i Besiddelse af 80 Gange større Varmeledningsevne end som Mursten, der har K = 0,75. En Ydervæg af Jærn skal derfor være 30 Alen tyk*), for at kunne yde samme Værn mod Kulde og Varme som en 1 Stens Murstensmur. De fleste kender vist ogsaa af Erfaring, hvor hurtig Kulde og Varme forplanter sig igennem Jærn, af de hidtil opførte Bølgebliks Skure, at naar det fryser udenfor, fryser det ogsaa inde i Skuret, og naar Solen skinner paa det, kan man ikke opholde sig inde i det saa hedt er der. Huse af Bølgeblik egner sig derfor ikke til Beboelse, und- tagen der indenfor Bølgeblikket er anbragt en isolerende Væg af ringe Varmeledningsevne og af tilbørlig Tykkelse. — Monier, der bestaar af Jærnstænger af mer eller mindre Tykkelse omsluttet af Beton, vil som Følge af Jærnets betydelige Varmelednings- evne, heller ikke egne sig til Ydervægge i Beboelsesbygninger. I Tabel II viser Forskellen i Varmeledningsevnen sig mindre for Tage af Sten, Metal og Tagpap, dels fordi Transmissionskoefficienten kun er anført for 1 Temperaturgrads Forskel, og dels fordi at Bræde- underlaget virker isolerende. — Træ, navnlig Gran og Fyr har som nævnt en meget ringe Varme- ledningsevne, saa at Kulde og Varme har vanskeligt ved at forplante sig derigennen, hvorfor Ydervægge af Træ afgiver meget lune Boliger, og derfor anvendes saa meget i Norge og Sverige. En 1/2 Stens og 1 Stens tyk Murstensmur, der ifølge Tabel II har henholdsvis k = 2,40 og 1,70, naar den beklædes udvendig og indvendig med tykke Bræder, har den henholdsvis k = 1,10 og 0,90. Den bliver altsaa derved lige saa lun som en Murstens Mur 2 og 21/2 Stens tyk, der har k = 1,10 og 0,90. De to 1/2" tykke Brædebeklædninger svarer altsaa i forøget Lunhed her til en 11/2 Stens Mur. Beklædes den 1/2 Stens og 1 Stens Ydermur kun paa indvendig Side med Bræder, da naar disse er 3/4“ tykke har den henholdsvis k = 1,80 og 1,40, og naar de er l1//' tykke k= 1,20 og 1,00 og svarer da i Lunhed til henholdsvis c. 1 og 11/2 Stens og til 13/i og 2^4 Stens Mur. Dette viser altsaa, at naar Muren be- klædes paa begge Sider med Bræder, bliver den forholdsvis lunere > ' *) Ifølge Hr. Professor Tellers Beregning. 2