Om lune Boliger
Forfatter: Knud Borring
År: 1905
Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel
Sted: Hellerup
Sider: 48
UDK: 699.86 Gl. Sm
DOI: 10.48563/dtu-0000114
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
tilligemed den sædvanlige Forskalling have ydet 1’/a Stens Lunhed*).
Eller om Forskallingen under Spærene havde været af to 1I2‘I tykke
Bræder med et Lag Gulvpap imellem, vilde der være opnaaet 11/2
Stens Lunhed, og naar Bræderne var 1" tykke og Pappet 4m/m tykt,
vilde derved være opnaaet 21/2 Stens Lunhed. Alle de nuværende
Tagetagesboliger bør man ialtfald tapetsere med 2 Lag 2 m/m tykt
Gulvpap, hvorved de da bringes op til P/2 Stens Lunhed. -—
Ved et Brændselsforbrug som anført af 300 Kr. aarlig for en
Bygning i 2 Etager med et Grundareal af 250 Alen med P/g
Stens Lunhed, vil der ifølge den anførte Beregning over Varmebe-
hovet for en saadan Bygning med 8 Stens Lunhed og med de tætnede
dobbelte Vinduer, kunne spares c. 60 °/0 eller 180 Kr. og med
Mansardtag, som omtalt for Profil C, 60 °/0 i nederste og 75 °/0 i
øverste Etage eller 67x/2 °/0 for hele Bygningen, altsaa spares godt
200 Kr. aarlig. Ved denne Brændselsbesparelse vil den anførte Mer-
udgift for den 8 Stens forøgede Lunhed for Profil C af ialt Kr. 537,82
være indvundne i Løbet af c. 3 Aar.
Denne Brændselsbesparelse, der formindsker Beboernes eller rettere
selve Eiendommens aarlige Brugs-Udgift med c. 200 Kr. aarlig, for-
øger derved Eiendommens Værdi efter Kreditforeningernes Regler for
Vurdering med c. 4000 Kr. Selv om man nu vil antage, at de
fleste Beboere ikke holder hele Huset uafbrudt opvarmet hele Vinteren,
saa maa man dog forudsætte, at ihvertfald godt og vel det halve
Husrum holdes opvarmet, og ifølge dette maa man ialtfald kunne an-
sætte Eiendommens derved forøgede Værdi til c. 2500 Kr., og i
Henhold hertil kunne yde ialtfald c. 1000 Kr. mere Hypothekslaan,
og derved yde Dækning for Merudgiften til den forøgede Lunhed.
Forholdene ere nu saaledes, at naar jeg til Bygmestre, som jeg
kender, har omtalt, hvorledes de paa en billig Maade kunne tilveje-
bringe større Lunhed, saa har faaet det Svar:
„Det kan være meget rigtig; men hvad kan det nytte, at vi ind-
lader os herpaa, vi faar dog ikke mere i Prioritet af Kreditforeningen
for det, og Køberne forstaar dem ikke herpaa, saa vi faar alligevel
ikke mere af dem for det.“
— Dette Resonnement maa man destoværre erkende er berettiget. —
Derfor om det, som her er skrevet i Sagens Interesse, ikke om
faa Aar skal være et dødt Bogstav; men at der, som Hensigten er
hermed, i Fremtiden maa blive opført virkelig lune Boliger, da maa
Kreditforeningerne tage den Sag i sin Haand. Østifternes Kredit-
forening, som er Landets største Hypothekgiver, bør gøre Begyndelsen,
siden kommer de andre nok med efterhaanden.
Penge, ledet med Forstand, er den jordiske Magt. — Overfor
vort Byggeri er den, der yder Hypothekslaan i dette, den, der har
Magten og kan derfor baade bestemme og faa gennemført, hvorledes
dette skal udføres.
*) Dette burde paabydes i Bygseloven, saa at man ihvertfald i Fremtiden var garanteret for at
Boliger under Taget yder samme Lunhed, som naar Boligen er omgiven af mindst 1 Stens hul
Mur.