Om lune Boliger

Forfatter: Knud Borring

År: 1905

Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel

Sted: Hellerup

Sider: 48

UDK: 699.86 Gl. Sm

DOI: 10.48563/dtu-0000114

Emne: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
36 tilligemed den sædvanlige Forskalling have ydet 1’/a Stens Lunhed*). Eller om Forskallingen under Spærene havde været af to 1I2‘I tykke Bræder med et Lag Gulvpap imellem, vilde der være opnaaet 11/2 Stens Lunhed, og naar Bræderne var 1" tykke og Pappet 4m/m tykt, vilde derved være opnaaet 21/2 Stens Lunhed. Alle de nuværende Tagetagesboliger bør man ialtfald tapetsere med 2 Lag 2 m/m tykt Gulvpap, hvorved de da bringes op til P/2 Stens Lunhed. -— Ved et Brændselsforbrug som anført af 300 Kr. aarlig for en Bygning i 2 Etager med et Grundareal af 250 Alen med P/g Stens Lunhed, vil der ifølge den anførte Beregning over Varmebe- hovet for en saadan Bygning med 8 Stens Lunhed og med de tætnede dobbelte Vinduer, kunne spares c. 60 °/0 eller 180 Kr. og med Mansardtag, som omtalt for Profil C, 60 °/0 i nederste og 75 °/0 i øverste Etage eller 67x/2 °/0 for hele Bygningen, altsaa spares godt 200 Kr. aarlig. Ved denne Brændselsbesparelse vil den anførte Mer- udgift for den 8 Stens forøgede Lunhed for Profil C af ialt Kr. 537,82 være indvundne i Løbet af c. 3 Aar. Denne Brændselsbesparelse, der formindsker Beboernes eller rettere selve Eiendommens aarlige Brugs-Udgift med c. 200 Kr. aarlig, for- øger derved Eiendommens Værdi efter Kreditforeningernes Regler for Vurdering med c. 4000 Kr. Selv om man nu vil antage, at de fleste Beboere ikke holder hele Huset uafbrudt opvarmet hele Vinteren, saa maa man dog forudsætte, at ihvertfald godt og vel det halve Husrum holdes opvarmet, og ifølge dette maa man ialtfald kunne an- sætte Eiendommens derved forøgede Værdi til c. 2500 Kr., og i Henhold hertil kunne yde ialtfald c. 1000 Kr. mere Hypothekslaan, og derved yde Dækning for Merudgiften til den forøgede Lunhed. Forholdene ere nu saaledes, at naar jeg til Bygmestre, som jeg kender, har omtalt, hvorledes de paa en billig Maade kunne tilveje- bringe større Lunhed, saa har faaet det Svar: „Det kan være meget rigtig; men hvad kan det nytte, at vi ind- lader os herpaa, vi faar dog ikke mere i Prioritet af Kreditforeningen for det, og Køberne forstaar dem ikke herpaa, saa vi faar alligevel ikke mere af dem for det.“ — Dette Resonnement maa man destoværre erkende er berettiget. — Derfor om det, som her er skrevet i Sagens Interesse, ikke om faa Aar skal være et dødt Bogstav; men at der, som Hensigten er hermed, i Fremtiden maa blive opført virkelig lune Boliger, da maa Kreditforeningerne tage den Sag i sin Haand. Østifternes Kredit- forening, som er Landets største Hypothekgiver, bør gøre Begyndelsen, siden kommer de andre nok med efterhaanden. Penge, ledet med Forstand, er den jordiske Magt. — Overfor vort Byggeri er den, der yder Hypothekslaan i dette, den, der har Magten og kan derfor baade bestemme og faa gennemført, hvorledes dette skal udføres. *) Dette burde paabydes i Bygseloven, saa at man ihvertfald i Fremtiden var garanteret for at Boliger under Taget yder samme Lunhed, som naar Boligen er omgiven af mindst 1 Stens hul Mur.