Om lune Boliger

Forfatter: Knud Borring

År: 1905

Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel

Sted: Hellerup

Sider: 48

UDK: 699.86 Gl. Sm

DOI: 10.48563/dtu-0000114

Emne: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
40 Boligens Opvarmning, paa hvilken Maade den bedst finder Sted, beror for en væsentlig Del paa de givne Forhold. Er det en større Bolig, der beboes af en velstaaende Familie, som vil have alle Væ- relser, Entré, Trapper og Gange til Stadighed opvarmede, er Central- varmesystemet det bedste, mest besparende og tillige det renligste. Af Systemer for Centralvarme er der tre forskellige, nemlig ved Damp, ved varmt Vand og ved varm Luft. For hver af disse er der igen forskellige Konstruktioner, som jeg her ikke skal komme nærmere ind paa, hver Fabrikant anbefaler sit som det bedste, hver har sine Fordele og sine Ulæmper. Opvarmning ved Damp foregaar ved at Dampen ledes fra Dampkedelen i Kælderen igennem Rørledninger omkring til de forskellige Lokaler, og paa lignende Maade opvarmes ved varmt Vand. Ved Damp tilføres Varmen vel hurtigst til Værel- serne, og er vel ogsaa mest brændselsbesparende. Ved varmt Vand menes det samme at kunne opnaas ved i den mildere Aarstid at ikke have Vandet saa stærkt opvarmet. Dampvarmeanlægget er i Anlægs- omkostninger en Del billigere end Varm tvandsanlægget, de først- nævnte Rørledninger er betydelig mindre, og tage saaledes ikke heller saa megen Plads op i Huset, som de sidstnævnte. Dampvarme- apparatet kræver en mere nøiagtig Pasning, ved Forsømmelse af Fyr- bøderen kan der opstaa Overspænding, som, selv om Dampkedelen er explotionsfri, dog kan give Anledning til en Del Ulæmper, bl. a. foranledige en nervøs pirrende Ængstelse, ved at høre det knalde i Rørene, der som oftest kun hidrøre fra deriværende kold Luft, som Dampen maa fortrænge, og kan afværges ved at aabne Ventilerne lidt; men undertiden varsler denne Knalden om indtrædende Over- spænding og derved giver Anledning til Ængstelse. Jeg kender det af Erfaring, der i c. 14 Aar har havt min Bolig opvarmet ved Damp. Opvarmning ved varm Luft kræver en større Plads for Anbrin- gelse af Luftledningerne, og hvor disse ere horisontale, risikeres at et modstaaende Lufttryk, som fra Blæsten udenfor, kan hindre den varme Luft i at trænge frem, der maa derfor helst kun være lodrette Varmluftsledninger. En anden Ulæmpe er, at man er udsat for under- tiden at faa brændt eller sveden Luft ved for stærk Indfyring. Brænd- selsbesparelsen beror for en Del paa Fyrstedets Konstruktion, i den Retning er der sket en Del Forbedringer, saa at der kan opvarmes med det billige Kul- og Kokssmuld. Ved alle Centralvarmeapparater er der den Ulæmpe, som Følge af at Fyrstedet, Ovnen eller Kedelen maa være anbragt i Kælderen, at Varmeudstraalingen derfra, saa vel som fra de Rørledninger, der fører hen under Kælderloftet, for derfra at føres videre op i Huset, selv om disse ere isolerede dog giver Anledning til Varmetab, efter- som der i Reglen ikke er Beboelsesrum, som kan udnytte den. End- videre den Ulæmpe ved at Rørledningerne, der i Reglen ere anbragte i Skillerummene, naar de passerer Værelser, man for Tiden ikke ønsker opvarmede og har aflukket for, saa dog alligevel afgiver nogen Varme, hvilket da er et Varmetab. Derfor, for hvem der ikke altid ønsker hele Huset opvarmet, men kun enkelte Værelser til forskellig