Om lune Boliger

Forfatter: Knud Borring

År: 1905

Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel

Sted: Hellerup

Sider: 48

UDK: 699.86 Gl. Sm

DOI: 10.48563/dtu-0000114

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
39 Boligernes Opvarmning og Ventilering. Efter at have paavist, hvorledes man ved en forholdsvis ringe Bekostning kan tilvejebringe virkelig lune Boliger, bliver dernæst at omtale, hvorledes de bedst bør ventileres og opvarmes. Ventilationen foregaar om Sommeren selvfølgelig simpelthen, ved til Tider at aabne enten Vinduerne eller Dørene. Om Vinteren der- imod, navnlig naar der anbringes de fuldstændig tætnede dobbelte Vinduer, er det ikke saa let gørligt, man bør selvfølgelig have en af de mindre Vinduesrammer til at aabne, og derigennem kan man, begrundet i den store Temperaturforskel ved Vintertid imellem ude og inde, derved faa en fuldstændig Luftfornyelse i Værelserne, lige saa hurtig som om Sommeren ved at aabne hele Vinduet. Men derved føres en Del kold Luft ind i Stuerne, saa at en saadan gentagende Udluftning i Dagens Løb vil sluge for megen Brændsel. Eftersom den varme Luft er lettere end den kolde, kan derved opnaas en bedre Ventilation i den kolde Aarstid, ved at anbringe en Luftrørsledning fra en Aabning i Ydermuren, ført hen under Gulvet ind til Kakkelovnspladsen, og derfra videre op langs med Kakkelovnens Bagside til dennes Over- kant. En saadan Rørledning bør være enten af galvaniseret Jernplade eller af Zink å 10" til 20 " Tværmaal o. m. i Forhold til Væ- relsets Størrelse. Ved Varmen fra Kakkelovnen opvarmes Luften i Røret langs denne og stiger tilveirs, og derved suges den friske Luft ind i Stuen, ikke som kold, men som varm frisk Luft; thi den for- dærves ikke ved at opvarmes, — og breder sig hen under Loftet. Efterhaanden, som den afkøles, synker den da ned til Gulvet, hvor der saa bør være en Ventil ind til Skorstenen til Aftræk for den kolde af Aandedrættet m. v. mættede og derved fordærvede Luft. For at kunne regulere Lufttiltrækket, bør der selvfølgelig anbringes et Spjæld paa passende Sted i Røret for Tilsugningen af den friske Luft. Paa denne Maade kan der omtrent for hver Time paa Dagen paaregnes en fuldstændig Luftfornyelse i Værelset. Som bemærket bør der være en Ventil for Aftræk; thi der kan ingen Tiltræk finde Sted, uden at der ogsaa er tilsvarende Aftræk. Dette bør, som nævnt, altid være ved Gulvet, og ikke, hvad man saa ofte ser, anbragt oppe under Loftet, thi der gør den mere Skade end Gavn, idet den da, som sagt, kun bliver et Aftræk for Varmen istedetfor den kolde og fordærvede Luft. Kun i Herreværelset kan det være gavnligt tillige at have en Ventil foroven ind til Skorstenen, at kunne aabne til Tider, naar der er for megen Tobaksrøg. I Køkken og Vaskerum, der bør Udsugningsventilen, Emklappen, derimod altid anbringes foroven til Aftræk for Em, inden denne afkøles og derved afsætter sig som Fugtighed paa Væggen. Kultusministeriets nuværende Bygningsinspektør nægtede det. Om det er af samme Grund, som hans ovennævnte Forgænger, ved jeg ikke, og destoværre var ovennævnte Minister forlængst død. Fl. 1. Ex. kunne anføres, bl. a. om en Sundhedskommissions Formand, der forbød, hvad der andetsteds af Sundhedskommissioner var godkendt, og som Følge af hans Optræden maatte klage over ham til Amtmanden; o. s. v., men nu kan det vel foreløbig være tilstrækkelig?