Om lune Boliger

38 det bedst mulige Pant. Kreditforeningen bør derfor drage Omsorg for, at der i Fremtiden kun bygges virkelig lune Boliger. Kreditforeningen behøver jo kun at bekendtgøre, at den i Frem- tiden yder et forholdsvis høiere Laan i Bygninger, hvorom der igen- nem dens Inspektør haves Sikkerhed for, at der er opført en virkelig lun Bolig. Ved Vurderingen maa der i Henhold til Inspektørens Attest om den forøgede Lunhed og deraf følgende Brændselsbesparelse, altsaa formindskede Brugsudgift, kunne med Fordel vurderes, i For- hold til den forøgede Lunhed, saa meget høiere, at Bygmesteren, eller hvem anden Eier, derved faar et saa meget større Hypothek, saa at han ihvertfald tilnærmelsesvis har sine forholdsvis ringe Ud- gifter til den forøgede Lunhed dækkede. — Opnaar Bygmesteren dette, ja da vil han sikkert med Glæde bygge saa meget lunere, og endog tilvejebringe den størst mulige Lunhed. Derved er han end mere sikker paa at faa saa meget lettere solgt, navnlig naar han til- lige ved Fremlæggelse af Kreditforenings-Inspektørens Attest kan godt- gøre, til hvor stor Lunhed Bygningen er konstrueret, og ikke som nu have Leilighederne staaende ledige om Vinteren. For Køberen vil Attesten ligeledes være en Garanti i saa Henseende. — Det er som sagt kun de nuværende uheldige Forhold, der tvinger Bygmesteren til ikke at bygge saa solidt og godt, som han selv kunne ønske; — thi hvor- for gøre det, naar man ikke faar noget for det. — Det ligger altsaa nu udelukkende i Kreditforeningernes Haand, om vi i Fremtiden skal kunne faa opført virkelig lune Boliger. Som alt Nyt vil vel ogsaa den her foreslaaede Byggemaade møde en Del Modstand, og i saa Fald beredt til en Diskussion i Pressen; det er jo altid gavnligt at se en Sag belyst fra begge Sider. Mulig senere en eller anden Autoritet ikke formener at kunne tilstede denne Byggemaade, men da tilraader jeg at gaa til Justitsministeriet, der kan man da komme til sin Ret*). *) Erfaringen har vist mig alt dette, eftersom det er falden i min Lod gentagende at fremføre noget Nyt paa Byggeriets Omraade. Aaret 1866 støbte jeg den første Bygning af Beton her i Landet. — Søbefæstningen „Prøvestenen" var allerede kort forinden opført af Beton. — Samtidig fremkom Stadsbygmesteren med et Forbud mod Beton, hvis Ulovlighed jeg paatalte i Dagbladet, og der- efter ved Foredrag i det kgl. Landhusholdningsselskab fremhævede jeg Betonens Fordel til Byg- ninger paa Landet, hvor man har Grus og Smaasten. Et Par Aar senere nægtede Kultusmini- steriet en Præstegaards Opførelse af Beton. En af mine Bygherrer var den Gang Minister og fik strax Forbudet hævet, og Præstegaarden o. m. a. Bygninger har jeg senere opført af Beton, og nu anvendes det overalt. Jeg traf senere engang Kultusministeriets Bygningsinspektør og spurgte da, hvorfor Hr. Etatsraaden havde nægtet Betonbyggeriet? og han svarede: — „jeg kender ikke Beton, jeg har aldrig set det!“ — En Bygningsinspektør afgav sidst i Halvfjerserne i en Skøns- sag om en skødesløs udført Kalkpuds, der var faldet af en Betonmur, den Kendelse, — „at to saa uensartede Legemer kunne ikke forbindes.“ —• Betonmuren blev derefter paany pudset i Kalk, der nu i over 25 Aar har holdt sig godt. — I 1881 opførte jeg de første Jærnbuebygninger her i Landet, efter forinden i et Foredrag i det kgl. Landhusholdningsselskab at have fremhævet dets Fordele, og trods jeg der havde imod mig ikke mindre end 5 Architekter med nedsættende Kritik, har jeg nu opført Jærnbuebygninger rundt om i Landet for c. 2 Millioner Kroner. — En Kom- mission af de militære Ingeniører, der midt i Firserne skulde bedømme Jærnbuesystemets An- vendelse, som er betydelig billigere til Ride- og Exercerhuse, kunde ifølge deres Konstruktions- beregninger ikke tilraade dets Anvendelse! — Nu har den af mig for Statsbanerne opførte, — endnu større, — Jærnbueremise ved Hellerup Jernb.-St. staaet i c. 10 Aar lige overfor de militære In- geniørers Øvelsesplads og vist dem, at de af mig anvendte Dimensioner ere solide nok. I 1885 nægtedes mig Opførelsen af en Kirke for Methodisterne i Odense, da Stadsingeniøren dér ikke fandt min Konstruktion stærk nok. Justitsministeriet godkendte og bevilgede Kirken opført, og nu har den i c. 20 Aar godtgjort sin Soliditet. Kirken, der er opført af Grundmur med Taarn og Spir og hvis Hvælving bæres af Jærnbuer, har kostet 20,000 Kr., medens t. Ex. Kirken i Hellerup, hvis Grundareal er af samme Størrelse, har kostet c. 70,000 Kr. — Senere har et Sogns Kirkeeiere ønsket deres nedbrændte Kirke genopført med Jærnbuer til at bære Hvælvingerne; men