Om lune Boliger

Forfatter: Knud Borring

År: 1905

Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel

Sted: Hellerup

Sider: 48

UDK: 699.86 Gl. Sm

DOI: 10.48563/dtu-0000114

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
43 Det ene, som er en Forlængelse af Luftrøret udefra ind under Gulvet, — med Spield til Regulering, — suger den friske Luft opvarmet ind til hvert Værelse. Det andet Rør, der fører fra Stuegulvet op og ind til Skorstenen, suger derved den kolde daarlige Luft fra hvert Væ- relse ind i denne (se Pilene, der viser Lufttrækket). Skorstenen er vist i Hjørnet af Varmekammeret, men man kan nok spare Op- førelsen af den og istedetfor føre Røgen og den daarlige Luft ud til Skorstenen ved Køkkenet; men heldigst er det at have særskilt Skorsten for Røg og for Ventilation. Varmekammeret bør indvendig være c. 30“ bredt paa hver Led for Plads til en Ovn af c. 18" Diameter, og med en halv Stens Hvælving imellem et Par Jernbjælker forneden og foroven. Den nederste med Betongulv, hvori et Par Jernskinner er nedlagt, for at Kakkelovnen, der er forsynet med Tridser, kan trækkes ud i Entréen, naar den fuldstændig skal renses. Skillerummene om Varmekammeret bør være dobbelte, t. Ex. af to Vægge, hver af 2" Tykkelse, opført af Mursten paa Kant eller af Gibsplader med c. 1/2" Mellemrum, der har tilsvarende Aabning forneden og foroven ud til Værelset, derved hindres Væggen ind imod Stuen i at sprække*). Forøvrigt kan det være nok saa heldigt at opføre Varmekammeret c. lx/2 Alen høiere, saa at det derved naar op i Etagen oven over, og saa der foroven i dets Sidevægge anbringe Ventiler, hvorigennem Varmen forplanter sig ind til Værelserne, som ligeledes maa være forsynede med Aftræksventiler for den daarlige kolde Luft forneden ved Gulvet ud til Skorstenen, der selvfølgelig maa være forsynet med Luftsugerør eller det saakaldte Emrør**)- Overdelen af Kakkelovnen bør da være saa meget høiere; men den bør saa være delt i tre Røgrør, saa at Røgen fra Ildstedet i Ovnen føres helt op og ned, og op igen inden den foroven trækker ud i Skorstenen, derved udnyttes Røgens Varme bedre. Ved Rense- klap foroven og forneden i hvert af disse tre Røgrør kan man da be- kvemt rense Kakkelovnen ovenfra, idet Soden saa falder ned i Ild- stedet og bekvemt kan udtages derfra. Derved undgaar man at skulle trække Ovnen ud paa de fornævnte Skinner, der saaledes ikke behøver at anbringes fra Varmekammeret ud i Entrégulvet. Et saadant Varme- kammer med denne ene større Ovn og Ventileringsrør er billigere i Anlægsomkostning end Anbringelse af en Kakkelovn og Ventilationsrør i hvert Værelse og betydelig billigere med Hensyn til Betjening og Brændselsbesparelse. Kakkelovnens Størrelse bør afpasses efter de i Stue-Etagen omliggende Værelsers samlede Kubikindhold. I den koldeste Vintertid skulde det mulig kunne befrygtes, at denne ene Kakkelovn ikke formaaede at yde tilstrækkelig Varme; men isaafald kan der altid senere anbringes en mindre Kakkelovn *) Man kan ogsaa opføre den udvendige Side af de glacerede jKakel, som anvendes til Fajance- ovne, det vil være baade praktisk og smukt. **) Igennem den Halvstens Mellemvæg imellem Røg og Emrøret formaar Røgen ikke altid at op- varme Luften i Emrøret tilstrækkelig for fornøden Aftræk, det opnaas bedst, enten ved at op- mure Mellemvæggen af en Mursten paa Kant eller endnu bedre ved t. Ex. i en 9"X13" Skorsten at indmure 2 Stykker lodretstaaende 4" Drainrør ved Siden af hinanden. I Skorstene, der kun renses ved at trække en Kost igennem, er de stærke nok., — Paa Landet, navnlig hvor der fyres med grønt Grenebrænde, bør der i de snevre Skorstensrør helst indmures saltglacerede Lerrør, da Soden ikke binder sig fast paa disse, hvilket jeg har anvendt.