Om lune Boliger

44 foran Varmekammeret i den eller de Stuer, der ønskes yderligere opvarmet; men det tror jeg ikke vil blive nødvendigt. I Dagligstuen, hvor der i Reglen udkræves den meste Varme, her vil det maaske være rigtigt at have anbragt en Reserveovn. Isaafald vil jeg foreslaa som det kønneste og hyggeligste at anbringe der, i Hjørnet foran Varmekammeret, en svensk Fajanceovn uden Rist til Indfyring med Brænde. Man vil da kunne have det smukke hyggelige Syn og den behagelige Straalevarme af Flammeilden fra Brændet ud for den aabne Fyrdør, som fra en Kamin. Noget smukkere til at oplyse ens Daglig- stue i Skumringen kan ikke godt tænkes. Naar Flammeilden er op- hørt, lukkes Fyrdør og Spjeld for at udnytte Varmen fra Gløderne, der saa opvarmer Fajanceovnen, som holder Varmen jævnt hele Dagen. Anbringes der en saadan Ovn, maa selvfølgelig Ventilerne ind til Varmekammeret anbringes ved Siden af Ovnen. Der er udtrykkelig nævnt en svensk Fajanceovn, fordi de er for Opvarmning med Brænde de mest brændselsbesparende af alle Ovne i Forhold til Varmeydelsen. Dette er dels begrundet i, at Røgen passerer i disse 4 å 6 Gange rundt op og ned igennem hele Ovnens fulde Høide inden den foroven trænger ind i Skorstenen, og derved fuldstændig udnytter Varmen fra Røgen. Dels ved, at der ingen Rist er, det er for fuldt ud at kunne udnytte Varmen fra Gløderne. Ligger Gløderne paa en Rist, da efterhaanden, som de ved Forbrændingen bliver mindre, falder de igennem Risten og derved slukkes for tidlig. Er der derimod ingen Rist og fuldstændig afspærret for Træk, hvilket først maa finde Sted, naar Gløderne efter Flammeilden er ophørt at ryge, da kan Gløderne henligge flere Timer, inden de ere helt ud- brændte, og derved i længere Tid afgiver en betydelig Varme, og altsaa paa denne Maade opnaaes den størst mulige Varmeudnyttelse af Brændet. Afdøde Udenrigsminister Baron Rosenørn Lehn interesserede sig meget for de svenske Fajanceovnes Anvendelse her i Landet, og lod i sin Tid oprette en Fabrik ved Guldborg for Fabrikation af disse, men der viste sig aldrig nogen videre Afsætning for dem, som Følge af de ikke var tilstrækkelige til at opvarme vore kolde Boliger hvor der i den kolde Vintertid udkræves Indfyring med Kul i Jernovne, der som oftest maa være næsten gloende for at kunne holde Væ- relserne varme i stræng Frost med Østen Blæst. Men i Fremtiden vil der forhaabentlig blive bedre Anvendelse for disse smukke svenske Fajanceovne, navnlig ude i Skovegnene, nu vi ser, hvorledes vi med en forholdsvis ringe Bekostning kan tilveie- bringe fuldt saa lune Boliger som i Sverige*). *) Under Omtalen af Ventileringen anmærkes vedrørende Luftklosetter, at medens de helst bør an- bringes i Rum med Vindu ud til den fri Luft, maa det derimod ikke finde Sfed for Luftaftrækket fra selve Klosettet, som undertiden ses ført ud igennem Taget; thi et modgaaende Lufttryk kan da undertiden føre Lugten ind i Huset. Luftaftrækket bør derfor altid ledes til en Skorsten, helst den ved Køkkenet, hvor Varmen fra Ilden i Komfuret Aaret rundt bevirker det bedste Aftræk. For at undgaa de Ulemper, der kan være ved at bære den fyldte Klosetspand ned igennem Etagerne, har jeg deis her i Hellerup og dels i flere af de Herregaards Hovedbygninger, jeg har opført rundt om i Landet, anvendt det franske Klosetsystem. Dette bestaar i, at der i Ydermuren ind- mures et lodret Rør af 9" å 12" saltglacerede Rør fra Etagerne helt ned til Jorden, hvor Kloset- spanden saa anbringes, og gennem en Lem ud til det Fri kan fjærnes for at tømmes. Umiddel- bart over dette Rør anbringes saa Sædet med et tæt Laag over og med en Trakt under af Zink