Om lune Boliger
Forfatter: Knud Borring
År: 1905
Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel
Sted: Hellerup
Sider: 48
UDK: 699.86 Gl. Sm
DOI: 10.48563/dtu-0000114
Emne: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
der ere dobbelt saa tykke. Dette forbausede mig i høi Grad; men
derved vaktes min Opmærksomhed for Betydningen af Byggemate-
rialernes mer eller mindre Varmeledningsevne. Husenes Ydervægge,
der oppe i Sverige ere af Træ, der er en slet Varmeleder, altsaa
hvor Varmen eller Kulden vanskelig kan trænge igennem, medens
Ydervæggene heri Landet ere af Sten, som er en god Varmeleder,
hvorigennem Kulden og Varmen altsaa hurtig forplanter sig.
Husene oppe i Sverige opføres i Reglen af Træ med Ydervægge
af 4" a 5" op til 6“ tykke Bjælker lagt over hinanden, tætnede med
Mos i Sammenføiningerne, og udvendig beklædt med Tjærepap, og
derover en c. 1“ tyk Bræddebeklædning, der overstryges i Reglen
med en meget holdbar og beskyttende Art rød Farve. Medens Yder-
væggenes indvendige Side enten paneles eller beklædes med l/2u
å 1“ tykke Bræder, som røres og pudses i Kalk.
At Træ er en slet Varmeleder, har vi et praktisk Bevis paa, naar
vi t. Ex. tænder en Svovlstik, mærker vi ikke Spor af Varme ved
at holde paa den, før Ilden naar ind til Fingrene, det viser os bedst,
hvor vanskeligt Varmen har ved at forplante sig igennem Træ. Og
gaar vi med Træsko paa i Sneen, mærker vi ikke Kulden, hvilket
bedst viser os, hvor vanskeligt Kulden har ved at forplante sig igen-
nem Træ. Vil vi derimod gløde Spidsen paa et 2" Søm, vil vi ikke
kunne holde paa Sømmets modsatte Ende uden at brænde Fingrene,
hvilket viser os, hvor hurtig Varmen forplanter sig igennem Jærnet,
at dette altsaa er en god Varmeleder. Og hvor isnende koldt t. Ex.
et Dørgreb af Jærn, anbragt udvendig, er at tage paa med Hænderne
i Frostveir, kender vistnok de fleste, og viser altsaa hvor hurtig
Kulden forplanter sig gennem Jernet. Og det samme gælder ogsaa
for Stenen om end ikke i saa høi Grad. Derfor er altsaa Huse med
Ydervægge af Sten meget koldere at bo i om Vinteren end som med
Ydervægge af Træ. I vort fugtige Klima vil Ydervægge af Træ ikke
være tilstrækkelig holdbare og derfor ikke tilraadeligt; men siden jeg
fik at se hvor lune de svenske Træhuse ere, har jeg overalt, hvor
jeg har opført Boliger paa Landet, i Reglen beklædt den indvendige
Side af Ydervæggen med Bræder, der saa ere rørede og pudsede i
Kalk. Og naar jeg senere har besøgt Beboerne, høstet megen Tak
for den lune Bolig, de har faaet.
For at denne Brædebeklædning ikke skal blive paavirket af
Fugtighed fra Ydermuren, er dennes Inderside først bleven asphalteret,
og saa i knap en halv Tommes Afstand fra denne paanaglet Bræde-
beklædningen, der i Reglen har været lz/ tyk. Undertiden ogsaa an-
bragt en Brædevæg af 2 Lag Bræder med Pap imellem, der er
endnu lunere. I den Villa, jeg for c. 15 Aar siden opførte her i
Hellerup til Bolig for mig selv, anbragte jeg overalt inden for Yder-
muren en 2“ tyk Brædevæg, og denne Villa har jeg kunnet opvarme
for gennemsnitlig 10 Øre pr. Rum pr. Døgn med et Central-Damp-
varmeapparat, medens man ellers regner en Pris af 30 å 35 Øre for
billigt. Og der er Værelser paa c. 120 O Al. og Alen høie,
men selvfølgelig ogsaa flere mindre Værelser. —