Om lune Boliger

5 Til Sammenligning med den lune 5" tykke Ydervæg af Træ i Sverige, kan jeg endvidere t. Ex. anføre, at jeg i min Ungdom en Gang har boet i en Bindingsværksbygning, altsaa med Ydervæg af lignende Tykkelse, nemlig halv Stens Mur; men der var ved c. 10 Gr. Frost min Aande frossen dl Is paa Lagnet, naar jeg vaagnede en Vintermorgen, og den indvendige Side af Ydervæggen dækket med Is, som Rimfrost paa Træerne. Endvidere har jeg boet i Bolig med 1 Stens hul Ydermur, og der om Vinteren, naar det har frosset c. 4 å 5 Gr. R., da maatte fyre med Kul uafbrudt i Jærnovnen for at holde Varmen; og har jeg forsømt det, saa Ilden er gaaet nd, har der strax været koldt i Værelset. Det viser bedst Betydningen af Anvendelsen af Bygningsmateriale med ringe Varmeledningsevne i Yder- væggen, som Kulde og Varme altsaa har vanskeligt ved at trænge igennem. De mindre Boliger, som Villaer og de saakaldte Hundredmands- Huse, samt Smaahusene ved Jærnbanestationerne ude omkring paa Landet, hvor Værelserne i Reglen har to Ydervægge, de ere endnu koldere, og især naar Ydervæggen kun er 1 Stens fuld Mur, der er det næsten umulig i en stræng Vinter med 10 Gr. R. Kulde og Østenvind at holde Værelserne varme, trods Ovnen holdes næsten glødende hed hele Dagen. Jeg har t. Ex. ofte set Københavner- Familier, der har leiet saadanne Villaer, i strænge Vintre, da skynd- somst har faaet Flytteomnibussen herud for at flytte ind til Byen. Dette er ogsaa Grunden til at Københavnerne tror, der er saa koldt paa Landet, medens Kuldegraden er omtrent den samme i Byen som paa Landet. Boligerne inde i Byen derimod ere lunere, fordi de har meget tykkere Ydermur, og hvert Værelse kun en Ydervæg, og denne er inde i de snævre Gader ikke saaledes udsat for Vindens Paa- virkning og ydermere har Varme i Etagerne under og over dem. Det samme er tildels gældende for Boligerne ved Gaardene ude paa Landet, Stuebygningerne er der i Reglen beskyttet af Avlsbygningerne og en Del Træer, og den er af større Udstrækning, saa at de midterste Værelser, som benyttes til daglig Beboelse, kun har en Ydervæg, og derfor er lunere. Landboerne har ved at beklæde deres Bindingsværks-Boliger ind- vendig med Bræder -— de kendte gammeldags grøntmalede Paneler — eller udvendig med Langhalm eller Isrør, forstaaet at gøre dem lunere. De gamle Herregaards Hovedbygninger med Ydermure fra l1/2 op til 3 Alens Tykkelse viser os bedst, hvorledes man i ældre Tider, mod som nu, sørgede for at tilveiebringe lune Boliger. Ydermere ved at anbringe alle Værelserne mod Solsiden og saa forenede disse ved en Corridor langs den nordlige Side, derved udnyttede Solvarmen. Medens man nu i Villaerne i Københavns Omegn ofte ser Beboelses- rummene anbragt mod Nord, hvilket aldrig burde finde Sted*). An- bringes der saa ydermere Karnaper med 1 Stens, ja ofte endog kun *) De ny Veie bør derfor saa vidt mulig altid anlægges fra Syd til Nord, hvorved alle Værelser da kan faa Sol, de mod Øst om Formiddagen og de mod Vest om Eftermiddagen.