Om lune Boliger

6 halv Stens Ydervæg og dertil med Altan foroven, er det næsten umuligt at faa disse Beboelsesrum opvarmede i den kolde Vintertid. Straatagene, der ere daarlige Varmeledere, altsaa hvor Kulde og Varmen vanskelig kan trænge igennem, bidrager ogsaa væsentlig til at gøre Boligerne paa Landet meget lunere, end som hvor der anvendes Stentag, navnlig for Værelserne i Tagetagen. Hvor der findes en tættere Bebyggelse, som i Villakvartererne, er man af Hensyn til Brandfare nødsaget til at anvende Stentag; men hvorfor saa ikke an- bringe isolerende Beklædning under dette. Til Expl. istedetfor at an- vende Lægter, anbringe Brædebeklædning under Stentaget og Bræde- indskud imellem Spærene. Saaledes gør man i Sverige, hvor det kolde Klima bringer dem til at have Opmærksomheden henvendt paa at bygge saa lunt som mulig, medens Byggeriet her i Landet, navnlig i Københavns Omegn, vidner om, at man ikke nærer nogen synderlig Interesse i saa Henseende. Beboerne tror som oftest, naar der bruges saa megen Brændsel, at det er Kakkelovnen som ikke duer; medens det i Reglen er den uheldige Byggemaade, som er Skyld i, at Boligen er saa kold. Ligesaa klages over at Boligen er saa fugtig, naar de ser Vanddraaber løbe ned ad Væggene, og tror det er Regnen, der trænger ind igennem Ydervæggen. Ganske vist kan dette ofte være Tilfældet, navnlig naar Regnen af Vinden pidskes mod Ydervæggen, selv om denne er 1 å lx/2 Stens tyk; men er den paa indvendig Side asphalteret, som nu i Reglen er Tilfældet, afværges dette. Den Fugtighed, der da viser sig, hidrører saa fra, at Emmen fra Beboernes Aande o. 1. fortætner sig mod den kolde Ydervæg, og nu den er asphalteret ikke opsuges af denne, derved viser sig ligesom Duggen paa Vinduesruderne i den kolde Aarstid. Dette viser altsaa, at foruden i Henseende til forøget Lunhed er det ogsaa af sanitære Hensyn af Betydning, at der i Ydervæggene anbringes Materiale af ringe Varmeledningsevne. For- uden Anvendelse af, som nævnt Træ og Straa, findes mange andre mere holdbare Materialer, som Kulden og Varmen vanskelig kan trænge igennem, der med ringe Bekostning kan anvendes, hvilket nærmere vil blive paavist. — Manglen paa nøiere Kendskab til de forskellige Materialers mer eller mindre Varmeledningsevne, kan vel tildels tjene til Undskyld- ning for det ringe Hensyn, der tages hertil. For Haandværkernes Vedkommende, hvoraf mange ere udgaaede fra Almueskolerne, hvor der intet læres herom, er dette jo tilgiveligt. Men man maa undres over, at selv hos dem, som henregnes til den dannede Klasse, ofte møder saa ringe Forstaaelse heraf, at naar jeg har udtalt, at det eller det Materiale er en daarlig Varmeleder, de da har troet, at det saa var meget koldt. Brugte man Ordet Temperaturleder, som ofte an- vendes i Sverige, tror jeg, at dette over for Lægfolk vilde afværge megen Misforstaaelse, eftersom Ordet Temperatur indbefatter baade Kulde og Varme. De Lærde vil selvfølgelig sige ja, Kulde er ogsaa en Varmegrad; men overfor Lægfolk, som jeg specielt her taler til, tror jeg, at det let giver Anledning til Misforstaaelse, og derfor mener