Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

r-* o QC Om man nu paa dette Omraade har fundet de rette Priser kan maaske være noget tvivlsomt, og i ethvert Fald er man ikke utilbøjelig til at tro, at det vil kunne betale sig for Banerne at fastsætte Taksten for 14 Dages Kort til 65, 40 og 25 Kr. henholdsvis for I., II. og III. Klasse samt at vende tilbage til de Priser for Maaneds- kort til III. Kl., som vare i Kraft i Tidsrummet fra 20. Maj 1894 til 2. August 1897 (40 Kr. for III. Kl.) med det Forhold mellem Prisen for de forskellige Vognklasser, som er gennemført ved Takstloven og det nugældende Personreglement (c. 1: l2/3: 22/3). En saadan Forhøjelse af Priserne for 14 Dages Kort og Maanedskort vil imidlertid ikke være velkommen, og Generaldirektoratet mener ikke at burde anbefale dens Iværk- sættelse, men kun at ville fremhæve, at der her foreligger Mulighed for at tilføre Banerne en noget forøget Indtægt. Besvarelse af Kommissionens Skrivelse Nr. VII, Punkt 5. [(Skrivelse af 28de Juni 1899, Jn. II. 11316, fra Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Indenrigsministeriet). I Skrivelse af 13. ds., E. 1462, har Indenrigsministeriet bl. a. forlangt General- direktoratets Yttringer over følgende af Kommissionen angaaende Statsbanedriftens Ordning stillede Spørgsmaal: »Kan en Forhøjelse af Taksterne for Gods og levende Dyr, som føres over Bælter og Sunde, tænkes at ville være fordelagtigt for Banerne.« Saaledes foranlediget skal man tillade sig at udtale følgende: Allerede tidlig var man her i Landet opmærksom paa den store Betydning, det vilde have at skabe en direkte Jernbaneforbindelse mellem de enkelte Landsdele, der fra Naturens Haand ere skilte ved Bælter og Sunde, som oftest af en saa anseelig Bredde og Dybde, at der ikke kunde være Tale om i en nærmere Fremtid at overbygge dem med faste Broer. Den Tanke maatte da ganske naturligt frembyde sig at anvende de i Udlandet kendte Jernbanefærger som Erstatning for faste Broer, og hermed gik man da ogsaa i Lag ganske kort efter, at Staten havde overtaget de jydsk fynske Jern- baners Drift. Den første Færgeforbindelse, som oprettedes her i Landet, var den mellem Strib og Fredericia, der aabnedes i Marts 1872, og da dette Forsøg kronedes med det mest afgjorte Held, oprettede man efterhaanden en Række andre Dampfærgeforbindelser, nemlig den 23. Juni 1883 over Oddesund, den 1ste December 1883 over Storebelt, den 15. Januar 1884 over Masnedsund, den 1. Oktober 1889 over Sallingsund; endvidere den 10. Marts 1892 Dampfærgeforbindelsen over Øresund mellem Helsingør og Helsing- borg og den 7. Oktober 1895 Dampfærgeforbindelsen mellem Kjøbenhavn og Malmø. Sikkert har intet i den Grad som Færgedriften i Forbindelse med vore lave Takster bidraget til Udviklingen af Godsfærdslen mellem Landets spredte Dele og der- ved til i al Almindelighed at hæve Godstralikken. Til Oplysning herom skal man anføre, at Trafikken over Lillebælt, der i 1871—72 indskrænkede sig til 9,200 Tons Gods, allerede i 1875—76 var tredoblet og i 1897—98 steget til henimod 200,000 Tons (nøjagtigt 194,400). En omtrent tilsvarende Trafikforøgelse har fundet Sted over Storebælt samt over Øresund. Dor befordredes saaledes over førstnævnte Overfart i 7883/84 14,800 Tons, i 18^ 41,000, i 18™^ 90,900 og i 18^ 185,700 Tons; over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg i 1891/92 3000 Tons, i 1897/98 82,700 Tons. Ogsaa de øvrige Overfarter vise betydelige Trafikstigninger; særligt gælder dette Masned- sundoverfarten, hvor Forsendelsesmængden er steget fra 7,900 Tons i 1883/g4 til 71,400 Tons i 1897/98. Disse fortrinlige Resultater kunde ikke være opnaaede, hvis man ikke havde betragtet Dampfærgeforbindelserne som det de i Virkeligheden ere, nemlig Anlæg, der