Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

109 istedetfor faste Broer sætte adskilte Landsdele i direkte Skinneforbindelse med hinanden. Naar en Dampfærgeforbindelse er bleven aabnet, har man derfor straks, eller saa hurtigt som det har kunnet lade sig gøre, gjort de i Kraft værende Jernbanetakster gyldige mellem de saaledes forbundne Landsdele, idet man dog, af Hensyn til de store Omkostninger ved Anlæg og Drift, har beregnet Afstandene for Overfarten noget større, end de i Virkeligheden ere. Storebælt er saaledes c. 25 km. bredt, men Afstanden, over det regnes for 40 km.; mellem Strib og Fredericia regnes 10 km.; den virkelige Afstand mellem Kjøbenhavn og Malmø er ca. 30 km., men Tarifafstanden er sat til 50 km. o. s. fr. Det er formentlig et passende Tillæg, der saaledes beregnes for Overfarterne, og naar det bliver mindre og mindre jo længere den Befordringsstrækning er, hvori Over- farten indgaar, er dette kun en simpel Følge af, at alle Godstaksterne ere beregnede efter en faldende Skala. Dette vil ses af følgende Eksempel: Takst 1. Godstaksterne for 25 km. Takst 2. Takst 3. Takst 4. Takst 5. Takst 6. ere pr. 100 kg : Øre. 95 33 25 17 13 10 For 40 km. opkræves. » 122 46 34 23 17 13 Forskel . . Øre. 27 13 9 6 4 3 Takst 1. For Befordring Kjøben- havn-Aalborg ere Gods- taksterne for Tiden (med Takst 2. Takst 3. Takst 4. Takst 5. Takst 6. 40 km. indregnet for ' ^re 361 Storebælt og 10 km. for Lillebælt). Med den virkelige Af- stand indregnet for de to Bæltoverfarter vilde 166 136 110 84 65 Taksterne være » 353 162 132 106 81 63 Forskel . . . Øre 8 4 4 4 3 2 Der kan endog tvistes om, hvorvidt det overhovedet er rigtigt at beregne en forhøjet Betaling for Transporter, der passere Færgestrækninger og kostbare Broer. I Tyskland, hvor man tidligere har beregnet Tillæg af denne Grund, er Princippet for- ladt, fordi det i det hele er umuligt for Baner, der omfatte højst uligeartede Land- omraader, ved Takstansættelsen at tage Hensyn til de forskellige Anlægsomkostninger. Thi Følgen deraf vilde være, at der for Banestrækninger, der gik gennem frugtbare °g velbefolkede Egne, maatte fastsættes højere Takster end for Banestrækninger gennem magre og daarligt befolkede Egne, idet Anlægsomkostningerne for de første paa Grund af Jordens højere Pris ere større end Anlægsomkostningerne for de sidste. Men naar det saaledes ikke er muligt at gøre Forskel paa Taksterne for de enkelte Jernbane- strækninger, har man ment, at der heller ikke var Grund til at regne Særbetaling for Overførsel med Færger samt for Befordring over kostbare Broer. Da de Tillæg, der regnes her i Landet for Færgestrækningerne og Limfjords- broen, imidlertid ere ret beskedne og i alt Fald ikke saa store, at deres Bortfald kan antages at ville forhøje Trafikken i nævneværdig Grad, formener man, at det økonomisk set er rigtigt at bibeholde de forhøjede Afstande, da man nu en Gang har dem. Paa den anden Side vilde man anse det for i højeste Grad urigtigt at forøge Tillæggene (og derved modvirke Hensigten med Færgerne). Det er muligt, at en ganske svag