Ill
Stykgods, som Jernbanen paatager sig visse Steder, navnlig i Byerne. Det er derfor
ogsaa ganske naturligt, at man fra først af er kommet ind paa at beregne en sæi skilt
Afgift for Havnebaneførslen, og at denne tilmed oprindelig blev beregnet forskellig paa
de forskellige Steder efter den Betaling, som der maatte erlægges til Vognmanden alt
efter Banens Længde og Stigningsforhold (jfr. nærmere nfr.)
Hvor man er gaaet over fra Heste- til Maskinkraft, forrykkes dette Forhold i
og for sig ikke; her som der er Havnebanen et særligt — og som Følge af den dyre
Grund i Reglen overmaade kostbart — Anlæg, bygget efter egne Regler, og med en
selvstændig meget dyr Drift, der røgtes med egne Lokomotiver og kræver sit eget
Personale. Men selv om man ikke vilde godkende denne utvivlsomt rigtige Betragt-
ning, er det i hvert Fald klart nok, at der her er Tale om en betydelig Ydelse fra
Banernes Side, der maa vederlægges under en eller anden Form, hvad enten dette nu
bliver som en særskilt Tillægsafgift eller som en Forhøjelse af den almindelige Fragt
for den paagældende Transport. Saaledes bruges der f. Eks. til Drift af Kjøbenhavns
Havnebane 2 Lokomotiver (foruden Reserve), der Døgnet igennem udelukkende anvendes
i denne Tjeneste, og følgendø særlige Personale: 6 Maskinfolk, 2 Assistenter, 1 Elev,
3 Overportører og 17 Portører eller Stationskarle (deraf 4 til Bevogtning af Over-
kørslerne) samt en Formand og 11 Arbejdere til Overbygningens Vedligeholdelse, ialt
41 Mand. Dette Materiel og denne store Arbejdsstyrke kan ikke stilles vederlagsfrit
til Benyttelse. Og om det end for Jernbanens Vedkommende har mindre at sige, paa
hvilken Maade Vederlaget beregnes, naar det blot bliver af en passende Størrelse, har
det for den enkelte Forsender stor Betydning, hvilken Beregningsmaade der følges, og
man skal derfor gaa noget nærmere ind paa denne Side af Sagen.
Den Betaling, der opkrævedes paa Havuebanerne, var som bemærket oprindeligt
forskellig i de forskellige Byer. I Jylland og Fyn vekslede den som Regel mellem F/2
og 2% Kr. for hver Vognladning å 12,000 F (svarende til 2,5 à 4,17 Øre pr. 100 kg.),
men undtagelsesvis gik den ned til 1 og op til 3 eller 4 Kr. Denne Forskel i Betalingen
vakte imidlertid megen Uvilje i Byerne: de Handlende i Horsens klagede over, at de
ikke kunde staa sig i Væddekampen med Aarhus (f. Eks. ved Forsendelse til Skander-
borg), fordi Hestebanefragten hos dem var 2 Kr. 50 Øre, i Aarhus 1 Kr., Aalborg med
sin yi/2 Kr.s Takst fandt sig forurettet ved Frederikshavns P/2 Kr.’s o. s. fr.
“ Da man i 1890 indførte de nye Godstakster, gik man derfor ind paa at sætte
en ensartet Takst for alle Havnebaner udenfor Kjøhenhavn, nemlig 2,5 0. pr. 100 kg.
med 10% Afslag for store Vogne.*) Forandringen, der i det Hele faldt sammen med
en Takstnedsættelse, blev modtaget med Tilfredshed, men den har ganske vist bidraget
til at skabe nogon Uklarhed, fordi Havnetransportens særlige Karakter ikke fremtræder
fuldt saa tydeligt som før, og der jo altid kan tvistes om, hvorvidt den rette Gennem-
snitstakst er valgt. Efter 5—6 Aars Forløb opstod da ogsaa den nye Tanke enten
helt at ophæve Havnebanetaksten eller ialtfald betragte Havnebaneførslen som en ligefrem
Del af den øvrige Jernbanebefordring, saaledes at Havnebanens virkelige Kilometerlængde
simpelt hen skulde lægges til den øvrige Transportlængde. **)
Denne Tanke fandt naturligvis stærk Genklang, fordi Forsenderne altid maa
ønske at faa den Ydelse vederlagsfrit, for hvilken de før have betalt, eller ialfald faa
den billigere, men for Jernbanen ere begge Standpunkter ganske uantagelige. Udføre
Transporten frit kan man nemlig ligesaalidt her som ellers, og den Betaling, som ved
Kilometerberegningen vilde tilflyde Banerne, falder nær op ad ingen Betaling. Thi da
Havnebanerne ere korte, som. oitest 1 eller 2 km., medens Godstvagterne udregnes efter
*) I Kjøbenhavn sattes Taksten til henholdsvis 2,5 Øre pr. 100 kg. til Langebro, 3 Øre til Børs-
gade, 4 Øre til Nyhavn. o _
**) f. Eks. Aarhus—Skanderborg = 23 km., Aarhus Havn—Skanderborg 2 + 23 — 2.) km.