ForsideBøgerBilag A, B Og C Til Jernb…ommissionens Betænkning

Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

År: 1901

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 75

UDK: 625.1

I Henhold til Lov Af 26. Marts 1898 §26 Nedsatte Jernbanekommission.

Bilag A. Indeholdende Besvarelser Af Forskellige Af Kommissionens Fremsatte Spørgsmål.

Bilag B. Indeholdende Meddelelser Om de Af Kommissionen Ved Rejser I Udlandet Indhentede Oplysninger Om Fremmede Jernbaneforhold.

Bilag C. Indeholdende Forskellige Meddelelser, Andragender M.V.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 362 Forrige Næste
Ill Stykgods, som Jernbanen paatager sig visse Steder, navnlig i Byerne. Det er derfor ogsaa ganske naturligt, at man fra først af er kommet ind paa at beregne en sæi skilt Afgift for Havnebaneførslen, og at denne tilmed oprindelig blev beregnet forskellig paa de forskellige Steder efter den Betaling, som der maatte erlægges til Vognmanden alt efter Banens Længde og Stigningsforhold (jfr. nærmere nfr.) Hvor man er gaaet over fra Heste- til Maskinkraft, forrykkes dette Forhold i og for sig ikke; her som der er Havnebanen et særligt — og som Følge af den dyre Grund i Reglen overmaade kostbart — Anlæg, bygget efter egne Regler, og med en selvstændig meget dyr Drift, der røgtes med egne Lokomotiver og kræver sit eget Personale. Men selv om man ikke vilde godkende denne utvivlsomt rigtige Betragt- ning, er det i hvert Fald klart nok, at der her er Tale om en betydelig Ydelse fra Banernes Side, der maa vederlægges under en eller anden Form, hvad enten dette nu bliver som en særskilt Tillægsafgift eller som en Forhøjelse af den almindelige Fragt for den paagældende Transport. Saaledes bruges der f. Eks. til Drift af Kjøbenhavns Havnebane 2 Lokomotiver (foruden Reserve), der Døgnet igennem udelukkende anvendes i denne Tjeneste, og følgendø særlige Personale: 6 Maskinfolk, 2 Assistenter, 1 Elev, 3 Overportører og 17 Portører eller Stationskarle (deraf 4 til Bevogtning af Over- kørslerne) samt en Formand og 11 Arbejdere til Overbygningens Vedligeholdelse, ialt 41 Mand. Dette Materiel og denne store Arbejdsstyrke kan ikke stilles vederlagsfrit til Benyttelse. Og om det end for Jernbanens Vedkommende har mindre at sige, paa hvilken Maade Vederlaget beregnes, naar det blot bliver af en passende Størrelse, har det for den enkelte Forsender stor Betydning, hvilken Beregningsmaade der følges, og man skal derfor gaa noget nærmere ind paa denne Side af Sagen. Den Betaling, der opkrævedes paa Havuebanerne, var som bemærket oprindeligt forskellig i de forskellige Byer. I Jylland og Fyn vekslede den som Regel mellem F/2 og 2% Kr. for hver Vognladning å 12,000 F (svarende til 2,5 à 4,17 Øre pr. 100 kg.), men undtagelsesvis gik den ned til 1 og op til 3 eller 4 Kr. Denne Forskel i Betalingen vakte imidlertid megen Uvilje i Byerne: de Handlende i Horsens klagede over, at de ikke kunde staa sig i Væddekampen med Aarhus (f. Eks. ved Forsendelse til Skander- borg), fordi Hestebanefragten hos dem var 2 Kr. 50 Øre, i Aarhus 1 Kr., Aalborg med sin yi/2 Kr.s Takst fandt sig forurettet ved Frederikshavns P/2 Kr.’s o. s. fr. “ Da man i 1890 indførte de nye Godstakster, gik man derfor ind paa at sætte en ensartet Takst for alle Havnebaner udenfor Kjøhenhavn, nemlig 2,5 0. pr. 100 kg. med 10% Afslag for store Vogne.*) Forandringen, der i det Hele faldt sammen med en Takstnedsættelse, blev modtaget med Tilfredshed, men den har ganske vist bidraget til at skabe nogon Uklarhed, fordi Havnetransportens særlige Karakter ikke fremtræder fuldt saa tydeligt som før, og der jo altid kan tvistes om, hvorvidt den rette Gennem- snitstakst er valgt. Efter 5—6 Aars Forløb opstod da ogsaa den nye Tanke enten helt at ophæve Havnebanetaksten eller ialtfald betragte Havnebaneførslen som en ligefrem Del af den øvrige Jernbanebefordring, saaledes at Havnebanens virkelige Kilometerlængde simpelt hen skulde lægges til den øvrige Transportlængde. **) Denne Tanke fandt naturligvis stærk Genklang, fordi Forsenderne altid maa ønske at faa den Ydelse vederlagsfrit, for hvilken de før have betalt, eller ialfald faa den billigere, men for Jernbanen ere begge Standpunkter ganske uantagelige. Udføre Transporten frit kan man nemlig ligesaalidt her som ellers, og den Betaling, som ved Kilometerberegningen vilde tilflyde Banerne, falder nær op ad ingen Betaling. Thi da Havnebanerne ere korte, som. oitest 1 eller 2 km., medens Godstvagterne udregnes efter *) I Kjøbenhavn sattes Taksten til henholdsvis 2,5 Øre pr. 100 kg. til Langebro, 3 Øre til Børs- gade, 4 Øre til Nyhavn. o _ **) f. Eks. Aarhus—Skanderborg = 23 km., Aarhus Havn—Skanderborg 2 + 23 — 2.) km.