Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

GM Bælter paa 5 km., vilde Betalingen i det overvejende Antal Tilfælde blive den samme, enten Havnebanen medbenyttes eller ej ; i mange andre Tilfælde vilde den blive en ren Ubetydelighed. Forøvrigt frembyder den nævnte Kilometerberegning ogsaa. Ulemper for Publikum; thi da Havnebanernes Længde er forskellig, vilde man ligesom i tidligere Tid faa forskellige Havnebanetakster i de forskellige Byer, og da Fragterne i det Hele dannes efter en faldende Skala, vilde Havnebaneafgiften komme til særligt at tynge paa Byernes Samkvem med deres Opland. Hvor uregelmæssigt hele Forholdet vilde blive, kan ses af et Par Eksempler: For en Vgl. Majs vilde Havnebanelragten fra Aarhus til Hasselager (nærmeste Station mod Syd) blive 1 Kr. 90 Øre, men til Herning 90 Øre; fra Aarhus til Skanderborg vilde den paa Grund af Kilometerafstandenes Afrunding blive Nul, men fra Horsens til Skanderborg 1 Kr. 80 Øre (for Kul vilde Havnebane- fragten blive henholdsvis 90, 0, 0 og 90 Øre). De anførte Eksempler vise, at Publikum, naar Havnebanerne ikke kunne fri- gives, har Interesse i en ensartet Havnebanetakst, der som den nugældende falder lige paa alle Byer, lige paa alle Afstande og let kan beregnes forud.*) Spørgsmaalet bliver da kun, om den nuværende Havnebanetakst er for høj eller ikke. I il Oplysning hei- om kan man atter henvise til Kjøbenhavns Havnebane. Paa denne benyttes som oven- for vist 41 Mand; deres samlede Lønning er omtrent 40,000 Kr. om Aaret, medens Havnebanen i Kjøbenhavn i 1897/98 kun indbragte 37 à 38,000 Kr. Der er altsaa her et Underskud paa 2 à 3000 Kr., foruden at der Intet bliver tilovers til Kul, Intet til Fornyelse af Skinner og Sveller, Intet til Forrentning og Amortisation af en Anlægs- kapital paa 6 å 700,000 Kr. Hvad der gælder om Kjøbenhavn, gentager sig i mindre Grad ved de andre Havnebaner. Transporten paa Havnebanerne er altsaa ikke rentabel for Jernbanen, og Granden hertil er netop den overordentlig lave Betaling, der op- kræves for deres Benyttelse. For 10,000 kg. udgør den 2 Kr. 30 Øre; paa Færdsels- vogn (4 à 5 Læs) vilde samme Befordring vel koste 8 à 15 Kr. En Takst som den ovennævnte kan ikke hvile som en Tynge paa Omsætningen, og dette fremgaar da og- saa indirekte men slaaende af følgende Sammenligning: Den samlede Godsindtægt var: Kr. Stigning. i 1890/a, . . . . 6,610,000 1,00 1 /91 i 1892/,, 7,125,000 1,08 i 1895/'aO 9,130,000 1,38 1 '96 i 1897/98 10,126,000 1,53 medens den samlede Havnebaneindtægt samtidigt stiger fra: Kr. Stigning. i l«90/91 118,000 1,00 til i 1892/93 136,000 1,15 i I»95/« 171,000 1,45 i 18’798 203,000 1,72 *) Man kunde endnu spørge, om det ikke vilde være rigtigt at afløse den nuværende Takst med et ensartet Kilometertillæg for alle Havnebaner, f. Eks. 10 km. Den Takst, der vilde fremkomme paa denne Maade, vilde imidlertid paa Grund af den faldende Skala blive meget forskellig paa de forskellige Afstande, og delvis adskilligt højere end den nuværende.