Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

lft!) TEKNISK BIBLIOTEK Danmarks tekniske Højskole Besvarelse af Kommissionens Skrivelse Nr. XII, Punkt 1. (Skrivelse af 21de Juli 1899, Jn. IV, 4714, fra Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Indenrigsministeriet). I Anledning af Ministeriets Skrivelse af 13. Juni d. A. — Journal Nr. E. 1462 — fremsender man nedenstaaende Besvarelse af Nr. 12, Punkt 1, i det Skrivelsen med- følgende Bilag vedrørende forskellige Oplysninger, som Kommissionen angaaende Stats- banedriftens Ordning liar ønsket at modtage. Kommissionen ønsker at komme, i Be- siddelse af: »Oplysning om de Grunde, som have foranlediget, at Køreplanen paa adskillige Statsbanestrækninger, navnlig i Jylland, paa hvilke Antallet af Tog, der standse ved alle Stationer, ikke er særlig stort, er lagt saaledes, at de hurtigt, kørende Tog passere Landstationerne uden Standsning. Det er i Kommissionen for dette Punkts Vedkom- mende udtalt, at hele det nordlige Jylland er daarligt betjent med Tog. Der føres her kun ca. halvt saa mange Tog over Strækningerne som paa Sjælland, og de Tog, som Befolkningen paa Landet egentlig skulde benytte til længere Rejser, køre forbi Land- stationerne uden at standse. Paa tilsvarende Strækninger i Udlandet formener man, at Jernbanen ikke fører saakaldte Ekspres- eller Iltog, men hurtigt kørende Persontog, som standse ved alle Stationer.« Til Belysning af de Forhold, der omtales af Kommissionen, har man udarbejdet medfølgende Oversigt over det Antal personførende Tog, som dagligt løber over de vig- tigste Strækninger i de forskellige Landsdele, samt over det Antal Rejsende, som disse Tog gennemsnitlig befordre pr. Dag. I Oversigten har man paa den ene Side udeladt. Nord- og Kystbanen, paa den anden Side heller ikke medtaget Sidebanerne i Sjælland (Værslev-— Slagelse—Næstved og Frederikssundbanen), i Fyn (Assens --Tommerupbanen) og i Jylland (Grenaa-, Løgstør-, Salling-, Thy- og Ribebanen). Undersøger man nu først, hvorledes det nordlige Jylland i det hele er betjent med Tog i Sammenligning med det øvrige Land og navnlig med Sjælland, vil det ses, at Strækningen Frederikshavn—Aalborg har samme Antal Tog som Roskilde—Kalund- borg, uagtet de Rejsendes Antal i Togene er henholdsvis 628 og 1042, altsaa over 400 (G5°/o) større paa sidste Strækning end paa første; endvidere at Strækningen Aalborg— Banders falder sammen med Roskilde—Masnedø, medens Tallet paa de Rejsende er hen- holdsvis 1,053 og 1,760. Randers—Aarhus har 15 Tog til 1,754 Rejsende, Aarhus— Fredericia 18 Tog til 2,066, Nyborg—Strib 22 Tog til 2,709 og Roskilde—Korsør lige- ledes 22 Tog til 2,838 Rejsende. At Langaa—Struer og Skern—Skanderborg hver har 8 Tog til deres henholdsvis 715 og 558 Rejsende, turde staa i passende Forhold til det her fremførte, kun at sidstnævnte Strækning er lidt begunstiget Dette er ogsaa Til- fælde med Stækningerne Lunderskov—Varde og Varde—Ringkøbing, hvad der hidrører fra, at der til det store Uførselssted Esbjerg haves Brug for flere Tog, navnlig til Befor- dring af letfordærvelige Varer, og man har da kunnet give Publikum Lejlighed til at be- nytte disse Tog. Hvad Togantallet angaar, er der saaledes overalt et passende Forhold ti] Stede, og særligt er der ingen som helst Hjemmel for den Antagelse, at det nordlige Jylland i det hele skulde være daarligt betjent med Tog. Ser man dernæst hen til det Antal Tog, som standse ved Landstationerne, viser Oversigten, at det nordlige Jylland ogsaa her fuldtud taaler Sammenligning med Sjæl- land, ja i Virkeligheden er nok saa heldigt stillet. Aalborg—Frederikshavn har 9 stand- sende Tog til 561 Rejsende, Roskilde—Kalundborg derimod kun 8 Tog til 763 Rejsende; Banders—Aalborg liar 9 Tog til 654 Rejsende, Roskilde—Masnedø kun 8 Tog til 662. Gaar man herefter over til i al Almindelighed at undersøge det Spørgsmaalt ”Hvad er det for Publikum hensigtsmæssigste, at Fjærntrajiken — særligt Fjærntrafiken mellem de af Naturen saa stærkt adskilte Landsdele — besørges med 1 ) Iltog, der kun