Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

161 standse ved enkelte større Stationer, medens Rejsende til eller ira do mindre Stationer maa benytte Lokaltog, der korrespondere med nærmeste Standsningssted for Hurtig- togene eller 2) med hurtig kørende Persontog, der standse ved alle Stationer?« kan der paa dette Spørgsmaal ikke gives et for alle Tilfælde gældende Svar. Det er klart nok, at det første Alternativ, Iltoget, som standser ved enkelte større Stationer, har meget store Fortrin for alle dem, der kunne benytte det. Mellem Frederikshavn og Kjøben- havn er der f. Eks. 80 Stationer. Det Tog, som kun standser ved 10 af disse, kan alene paa Grund heraf naa ca. 3V2 Time hurtigere frem end. det, der skal standse ved alle 80. Hertil kommer, at et hurtigkørende Persontog, der standser ved alle Landstationer, med Nødvendighed maa blive belemret med en stor Lokaltrafik; Toget bliver altsaa tungere eller større, og maa ogsaa af denne Grund fremføres langsommere. Iltoget er ogsaa et ubetinget behageligere Tog at køre med, da de idelige Standsninger med deraf følgende Oplukninger af Kupédørene og Ind- og Udstigning af Rejsende virke baade trættende og irriterende. Bestræbelserne gaa derfor ogsaa i Nutiden mere og mere i Retning af gennemkørende Tog for Fj ærn trafiken. Men paa den anden Side er der den Ulempe ved et saadant Tog, at et noget ringere Antal Rejsende har let Adgang til samme. Hvor der er et nogenlunde tilstrækkeligt Antal Lokaltog, saaledes som der er paa Stats- banerne, ville Rejsende fra de Stationer, hvor Toget ikke holder, dog i Reglen med Fordel kunne slutte sig til det. Dette er imidlertid et Spørgsmaal, som maa undersøges og afgøres i de enkelte Tilfælde, og derefter maa man saa træffe Valget mellem, om man kan indlægge et Iltog med flere eller færre Standsninger, eller man maa nøjes med et paa alle Stationer standsende Persontog. Skulde man udtale en almindelig Dom, kunde den herefter kun blive den, at det paa alle Stationer standsende Persontog til- stræber en tarvelig Løsning for alle, medens det ved færre Stationer standsende Iltog giver en udmærket Løsning for de mange og en jævnt god for de allerfleste andre. Hvad nu særligt Forholdene i Nordjylland angaar, vil det bemærkes, at Stræk- ningen Frederikshavn—Aalborg kun har eet gennemkørende Iltog, nemlig det Tog, som gaar fra Frederikshavn Kl. 645 Aften. Dette blev indlagt, tordi det tidligere Eftermid- dagspersontog var blevet for stort til baade at kunne medføre de Rejsende og den over- haandtagende Mængde letfordærvelige Varer. Paa Strækningen Aalborg—Banders er der 3 gennemkørende Tog. Men det tør vistnok heller ikke benægtes, at Trafiken mellem denne Del af Jylland og Øerne, særligt efter at de nye Takster ere traadte i Kraft, er saa stærk og i en saadan Udvikling, at det vilde være aldeles urimeligt at nægte denne Del af Landet den Fordel, som gennemkørende Iltog bringe, og Togene ere da ogsaa stærkt søgte baade fra By og Land. Hvad Landboerne paa den nævnte Strækning angaar, have de for det ene af disse Togs Vedkommende (Nr. 188) knap 1 Times Ophold i Hobro eller Randers, naar de ira Lokaltoget ville slutte sig til det, for det andets Vedkommende (Nr. 175) er Opholdet henholdsvis l3/4 og P/2 Time, for det tredjes (Nr. 172) Vedkommende bliver Opholdstiden derimod henholdsvis 2 Timer 18 Minutter og 1 Time 52 Minutter. Dette er imidlertid uundgaaeligt, og lignende Til- fælde indtræde f. Eks. paa Fyn og mellem Roskilde og Næstved. Jylland er atter her ikke ugunstigere stillet end det øvrige Land, og Iltogenes Afløsning paa Strækningen Aalborg—Randers med et paa alle Stationer standsende Persontog vilde kun medføre, at de mange — herunder ogsaa hele Vendsyssels Befolkning — maatte lide for nogle faa, medens disse faa som endeligt Resultat intet vilde vinde. Sluttelig skal man tilføje nogle Bemærkninger med Hensyn til Kommissionens Udtalelse om, at man i Udlandet paa tilsvarende Strækninger som Nordjylland ikke fører saakaldte Ekspres- eller Iltog, men hurtigt kørende Persontog, som standse ved alle Stationer. Hertil kan svares, at der næppe vil kunne paavises noget Sted i Ud- landet (Egne med Bjergbaner maaske undtagne), hvor der paa en Jørnbanehovedaare af