Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

8. Paa Grundlag af de ommeldte »Tabeller for Køretiden« fastslaas saa den Belastning, som de forskellige Maskiner kunne trække i de Togarter, der kunne føres over de paagældende Banestrækninger. Denne Belastning udregnes saaledes, at Maskinernes .1 rækkeevne udnyttes fuldt ud for alle Togarter under almindelige Forhold, hvorimod det under uheldige Vejrforhold kan blive nødvendigt at formindske Belastningen, naar Køretiderne skulle overholdes. 9. Det fremgaar af det anførte, at naar Togenes Hastighed skulde forøges, kunde dette kun ske enten 1. ved en Bormindskelse af Togenes Belastning eller ved en Forøgelse ai Trækkekraften, hvilket atter kunde ske 2. ved rigeligere Anvendelse af For spandsmaskiner eller 3. ved Anvendelse af stærkere Maskiner end de nuværende. Det første Middel {Belastningens Formindskelse) kan imidlertid kun gennem- føres ved at indlægge et Antal nye Tog, tilstrækkeligt til at erstatte den ved Togenes Formindskelse opstaaede Forringelse af Banernes Befordringsevne. Men hertil vilde der kræves ikke alene en Forøgelse af Materiellet, men tillige flere Remiser, større Værk- steder og større Personale. For at de mange nye Tog skulde kunne gennemføres, maatte der endelig anlægges Dobbeltspor paa flere af de stærkest trafikerede Strækninger’ Hvad det andet Middel (rigeligere Anvendelse af Forspandsmaskiner) angaar, maa man anse det for meget uheldigt, paa Grund af de dermed følgende Ulemper. Ikke alene lider den bageste Maskine, men det tager som Regel uforholdsmæssig lang Tid at ekspedere og rangere med større Tog end dem, der kunne fremføres &af én Maskine; hertil kommer, at Maskinernes Trækkekraft kun delvis benyttes, saa at denne Foranstaltning bliver meget uøkonomisk. Hvad endelig angaar det tredje Middel (Anvendelse af stærkere Maskiner end de nuværende), skal man bemærke, at alle de nyere Maskiner, der anvendes paa Hoved- banerne, ere saa store og svære, som Banernes Overbygning og andre Indretninger til- lade, hvorfor Maskiner med større Trækkeevne ikke kunne komme til Anvendelse med de nuværende Anlæg. Foruden de Omkostninger, der vilde være en Følge af de allerede nævnte For- anstaltninger ved Indførelsen af en hurtige Kørsel, maa det endvidere erindres, at en Forøgelse af Togenes Hastighed vil medføre en i Forhold til Kørehastighedens For- øgelse staaende Stigning i Udgifterne til Forbrugsmaterialier, saasom Kuf Olie, Vand o. desl. samt til Vedligeholdelsen af Materiellet paa Grund af det med den hurtigere Kørsel forbundne stærkere Slid. En væsentlig hurtigere Gennemførelse af Togene vil med andre Ord ikke kunne tilvejebringes med det nuværende Materiel og de nuværende Baneindretninger, men vil kræve store Nyanskaffelser og kostbare nye Anlæg, foruden at Driftsudgifterne selvfølgelig ville forøges. Men hvor stor Bekostningen i det Hele vil blive, vil ganske afhænge af det Omfang, i hvilket Foranstaltningen gennemføres, (for hvormange og paa hvilke Strækninger) og hvilken forøget Hastighed man vilde tilstræbe, og der kan derfor ikke nævnes bestemte Tal i saa Henseende. Besvarelse af Kommissionens Skrivelse Nr. XII, Punkt 3. (Skrivelse af 2den August 1899, Jn. IV, 4974, fra Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Indenrigsministeriet). I Anledning af Ministeriets Skrivelse af 13de Juni d. A. — E 1462 — frem- sendes nedenstaaende Besvarelse af Nr. 12, Punkt 3, i det Skrivelsen medfulgte Bilag vedrørende forskellige Oplysninger, som Kommissionen angaaende Statsbanedriftens Ord- ning har ønsket at modtage: