Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

167 ikke virke alt. Kunne disse Midler ikke benyttes, drives man med Nødvendighed ind paa Spørgsmaalet om at udelukke III Klasse fra Hurtigtogene — det Middel til at dele Rejsestrømmen, som er saa vel kendt i Udlandet, men som man hidtil har kunnet und- gaa herhjemme netop gennem de ovennævnte fire Forskrifter. Besvarelse af Kommissionens Skrivelse Nr. XII, Punkt 4. (Skrivelse af 9de August 1899, Jn. IV, 5068, fra Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Indenrigsministeriet), I Anledning af Ministeriets Skrivelse af 13de Juni d. A. Journal E, 1462, frem- sender man nedenstaaende Besvarelse af § 12, Punkt 4, i det i Skrivelsen medfulgte Bilag 'vedrørende forskellige Oplysninger, som »Kommissionen angaaende Statsbane- driftens Ordning« har ønsket at modtage: Det omhandlede Punkt lyder saaledes: »Oplysning ønskes om de Regler, hvorefter Statsbanerne fordele deres Person- vogne, idet man har det Indtryk, at der i højere Grad i Jylland end paa Sjælland an- vendes Materiel af tarveligere Art«. Med Hensyn hertil skal man meddele, at det Materiel, som oprindeligt havdes paa de lo Statsbaneowi aader, før de blovo samlede under en Styrelse, paa ganske uvæsentlige Undtagelser nær ere forblevne paa det Omraade, hvor det hørte hjemme. Nogle mindre aarlige Anskaffelser af Personvogne, som fandt Sted i Tiden fra 1887 til 1895, tilgik de to Omraader nærmest som Materiel til nyoprettede Tog samt til Erstat- ning for Vogne, som bleve ophuggede. Hvad derimod angaar do store Anskaffelser af nyt Materiel (244 A ogne), som have fundet Sted i Henhold til Bevillinger paa de 4 sidste Finanslove, og som navnlig Virkningen af den ny billigere Tarif af 1897 væsentlig be- giundede, er fordelingen af dette sket saaledes, at det Antal ny Kupepladser, som hvert Omraade har faaet, omtrent er lige stort *). Jylland Fyn fik derved et i Forhold til Trafiken noget rigeligere Antal, navn- lig 3die Klasses Pladser, end Sjælland—Falster, men de saakaldte Bænkevogne — luk- kede Godsvogne med Træbænke — havde ogsaa faaet en vel udstrakt Anvendelse som Reservepersonvogne i førstnævnte Distrikt, og dette har man bødet paa, uden at Jern- banen dog har kunnet opgive at bruge Bænkevogne til Hjælp. Saafremt dette skulde ske, maatte man nemlig for at kunne bestride Trafikøn paa de forholdsvis faa Dage om A aret, hvor den stiger ganske særligt højt, have en stor Vognpark henstaaende ubenyttet hele den øvrige Tid af A aret. Hvad den Anskuelse angaar, at Arten af det i Jylland anvendte Materiel skulde være taiveligere end det paa Sjælland anvendte, maa denne rimeligvis hidrøre dels fra, at man begyndte med at lade de første Bogievogn© løbe i Togene paa Sjælland, og dels fra, at dei i Virkeligheden paa Sjælland findes en Del flere Bogievogne end i det andet Distrikt. Dette sidste er imidlertid en ligefrem Følge af, at der i de gennemgaaende Tog paa Sjælland findes ulige flere Rejsende end i Togene i Jylland og Fyn. Medens saaledes ioiiige Sommer det samlede Antal Rejsende pr. Dag i de gennemgaaende Tog (Hovedforbindelsestog med de andre Landsdele eller med Udlandet) paa Sjælland ud- gjorde 4,302, var Tallet for Jylland 1,498 og Tallet for Fyn 1,585. Men hertil kommer, at der paa Sjælland haves en Trafik, til hvilken der ikke lindes noget tilsvarende i det andet Distrikt, nemlig den paa Nord- og Kystbanen. Paa disse Strækninger er der efterhaanden indlagt en Del hurtigkørende Persontog, der del- vis ikke standse paa Mellemstationer, og som tildels have Forbindelser til og fra svenske *) Iler bortses fra det Materiel, som paa særlige Love bevilgedes i Anledning af nye Baners Aa,li- ning (Hobro Løgstør Banen, Viborg—Aalestrup Banen, Kystbanen, Værslevbanen),