Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

CC Baner i Helsingborg. I flere af disse Tog er der indsat Bogievogne, og man agter at gaa videre i denne Retning bl. a. ogsaa af den Grund, at det største Antal af de Rej- sende, der besøge vort Land, befare disse Strækninger, hvoraf den ene udgør en Del af den betydningsfuldeste Hovedvej mellem det sydlige og nordlige Udland. Medens Antallet af Bogievogne, naar det indtil Dato bestilte Materiel er leveret, vil være omtrent dobbelt saa stort paa Sjælland som i det andet Omraade (70 mod 38 Vogne), vil derimod de tvende Omraader være lige stærkt forsynede med almindelige Vogne med Toilet (Kloset), (81 mod 86 Vogne), og Resultatet vil i Løbet af et Aarstid være det, at der i ethvert Fald paa Hovedlinierne i allo gcnnømgaacnde log i begge Omraader vil findes Bogievogne, om end ikke udelukkende, og at der i alle andie log — naar muligt undtages Tog over ganske korte Strækninger vil lindes \ ognc med Kloset. Sluttelig skal man udtale, at hvorvel Statsbanerne i do senere Aar er gaaet ganske betydeligt frem i Retning af at anskaffe nyt Materiel — som før bemærket ei der paa de sidste 4 Finanslove bevilget 244 nye Vogne, hvoraf Sjælland faar 112, medens Jylland—Fyn faar 132 (deraf 40 Bogievogne til Sjælland og 24 til Jylland), vil der dog altid ved Siden af de nye Vogne blive en stor Vognpark af ældre Vogne, som det vilde være aldeles uforsvarligt i økonomisk Henseende at kassere. Disse Vogne anvendes for- trinsvis i Tog, der standse ved Mellemstationer og optage Rejsende, der væsentlig befare Banen over korte Strækninger (fra Købstadstation til Landstation eller omvendt), men i Ferietiderne og iøvrigt i Sommerperioden maa gamle Vogne i det hele taget holde for og i ret rigelig Udstrækning forøge de faste Stammer af det bedre Materiel., Dette er ikke noget for de danske Statsbaner særegent, men vil træfles a cd alle større Baner i andre Lande. Besvarelse af Kommissionens Skrivelse Nr. XII, Punkt 5. (Skrivelse af 27de Juli 1899, Jn. IV, 4848, fra Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Indenrigsministeriet). I Anledning af Ministeriets Skrivelse af 13de f. M., Journ. E, 1462, skal General- direktoratet meddele følgende til Besvarelse af Nr. 12, Punkt 5 i det Skrivelsen med- fulgte Bilag, vedrørende forskellige Oplysninger, som Kommissionen angaaende Stats- banedriftens Ordning har ønsket at komme i Besiddelse af. Kommissionen ønskel » li- lysning om de i Udlandet anvendte Billetteringsmaader og om Muligheden af og. Om- kostningerne samt Besparelserne ved at gaa over til Perronafspærring paa alle Stationer, saa at Billettering under Kørselen kan undgaas«. Med Hensyn til det første Punkt i det fremsatte Spørgsmaal bemærkes, at der i Udlandet anvendes tre Hovedkontrolsystemer, nemlig 1. Kontrol i Toget, medens det kører, 2. Kontrol i Toget, men medens det holder paa Stationerne, og 3. Kontrol \ed Indgangen til og Udgangen fra Stationerne (Perronafspærring). Det første System — Kontrol under Kørselen — er det ældste og ogsaa hos os almindeligt anvendte og behøver derfor næppe at beskrives nærmere. Det andet System — Togkontrol paa Stationerne - anvendes i England, dog ikke som eneste System (jfr. nedenfor), men kun for Fjerntogenes Vedkommende paa Afgangs- og Endestationer samt de større Mellemstationer. Den nærmere Ordning af denne Kontrol er følgende: De Rejsende have paa Afgangsstationen fri Adgang til Per- ronen; Billetterne efterses forinden Togafgang af Togledsageren (the guard), der ofte aflaaser de Kupeer, hvori han har billetteret, saaledes at andre senere ankomne Rejsende ikke kunne tage Plads i den paagældende Kupe, forinden Togledsageren atter kommer tilbage til denne. Kupeerne lukkes atter op forinden logafgang. Indsamlingen af (ø benyttede Billetter sker paa den sidste Station, hvor Toget holder forinden Endestationen,