44
ninger indtil i : $0, og stærke Stigninger forekomme ogsaa paa de badensiske og bajerske
Statsbaner.
Togbetjeningen er ens i alle tre Lande. Med Iltog følger Togfører, Pakmester
og et efter Vognantallets Størrelse afpasset Antal Konduktører. Paa enkelte Side-
baner lader man Togføreren udføre Pakmestertjenesten. I Württemberg forhøjer man
under saadanne Forhold Milepengene. Forinden man gjorde dette, besværede Perso-
nalet sig stadig over den dobbelte Tjeneste og erklærede ikke at kunne overkomme
den. Nu høres aldrig Klager. Den mindste Togbetjening har man i Bajern, hvor
Billetkontrollen overalt er henlagt til Stationerne. Enkelte Lokaltog ere her kun led-
sagede af en Togbetjent, i Reglen en Konduktør. Baade i Baden og Württemberg
foregaar al Billetkontrol i Togene. I Württemberg har man under Overvejelse at gaa
over til Banegaardsafspærring, men man ved, at Folkestemningen er imod Foranstalt-
ningen, og at den vil medføre væsentlig forøgede Udgifter.
I alle tre Lande benyttes Westinghouse-Bremsen i personførende Tog. Der
skal efter Politibestemmelserne være et vist Antal Skruebremser i Togene, men disse
behøve ikke at være betjente og ere det heller ikke. Fraset Togføreren medgives der
altsaa Togene kun Togpersonale for at betjene de Rejsende samt af Hensyn til Godsets
Ind- og Udlæsning.
Hvad selve Togene angaar, da maa det siges, at de i ingen Henseende staa
over Togene paa vore Baner. I Regelen ere Kupeerne meget slet rengjorte og Toilet-
rummene ofte under al Kritik. Haandklæde, Sæbe og Papir findes ikke paa Toi-
letterne, og Lugten dersteds er som oftest uudholdelig. En Del Vogne vare selv-
følgelig gode, omtrent af samme Beskaffenhed som vore Bogievogne, men det er sik-
kert, at der paa alle tre Landes Baner anvendtes meget Personvognsmateriel, navnlig
i Lokaltogene, der ikke var af. første Sort. I Regelen oplystes Vognene med Gas, i
Württemberg havde man anstillet Forsøg med elektrisk Belysning og udfundet, at den
elektriske Belysning var dyrere end Gasbelysning. Man var derfor vendt tilbage til
Gassen. De fleste Vogne opvarmedes med Damp, dog havde man endnu, navnlig i
Württemberg, en Del Vogne i Brug, i hvilke der var indsat Kakkelovne til Opvarm-
ning. Personvognsmateriellets Størrelse vil fremgaa af Afsnit I.
I de fleste Tog paa Hovedbanerne føres Vogne af alle tre Klasser, ogsaa i Lo-
kaltogene; kun paa enkelte Sidelinier føre Togene kun II og III Vognklasse. I Lokal-
togene mellem München og Pasing føres kun III Vognklasse.
Med Hensyn til Tobaksrygning i Kupeerne ere Forholdene ens i alle tre
Lande og ordnede paa følgende Maade. I I Kl. maa der kun ryges Tobak, naar samt-
lige Rejsende give deres Samtykke dertil. I Kupeer af II og III Kl. er Tobaksryg-
ning tilladt. I Persontog og højere Togarter skal der dog for II Kl.s Rejsende ind-
rettes Damekupeer og Kupeer for Ikkerygere og saa vidt muligt ogsaa for III Kl.s
Rejsende. I disse Kupeer maa der ikke ryges.
I alle tre Lande besteg de Rejsende Togene fra lave Perroner, og man er-
klærede Anvendelsen af høje Perroner for en Umulighed. Dels var det nemlig over-
maade mange Steder nødvendigt, at de Rejsende passerede over Sporene, og dels var
det umuligt at konstruere en Normalperron paa Grund af Vognenes forskellige Kon*
struktion.
Slutteligt skal under dette Afsnit endnu anføres, at Togforsinkelser maa an-
tages at forekomme ret ofte i Sydtyskland. I ethvert Fald er Flertallet af de paa
den her beskrevne Rejse benyttede Tog — baade Iltog og Lokaltog — ikke bievne
gennemførte efter Køreplanen.