ForsideBøgerBilag A, B Og C Til Jernb…ommissionens Betænkning

Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

År: 1901

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 75

UDK: 625.1

I Henhold til Lov Af 26. Marts 1898 §26 Nedsatte Jernbanekommission.

Bilag A. Indeholdende Besvarelser Af Forskellige Af Kommissionens Fremsatte Spørgsmål.

Bilag B. Indeholdende Meddelelser Om de Af Kommissionen Ved Rejser I Udlandet Indhentede Oplysninger Om Fremmede Jernbaneforhold.

Bilag C. Indeholdende Forskellige Meddelelser, Andragender M.V.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 362 Forrige Næste
46 Øre pr. 100 kg. og i km. for de første IOO km., faldende til on Øre allerede ved 180 Km.), og det samme gælder helt igennem. De store Transporter af Massegods, som haves i Württemberg, Baden og Bajern, foregaa da heller ikke efter den ordinære Tarif, men efter Undtagelsestariffer, hvoraf der bestaar et ret betydeligt Antal. I Württemberg haves saaledes 17, i Baden 32 og i Bajern 20. Flere af disse Und- tagelsestakster ere dannede efter en faldende Skale og navnlig i Tilfælde af, at Und- tagelsestaksten ogsaa er gældende for Varens Befordring over korte Afstande. Man har ikke villet risikere, naar det gjaldt om at udvide Fjerntrafikken, at gøre det med et større Indtægtstab paa den Nærtrafik, som man allerede havde. Den laveste Und- tagelsestarif anvendes i Baden og gælder for Kalkslam og andet Affald fra Sukker- raffinering. Den er l,8 Pf. pr. 100 kg. og 1 km. for de første 50 km. og for større Afstande i,5 Pf. Ekspeditionsgebyret er 6 Pf. pr. 100 kg. Foruden de omtalte Undtagelsestakster, der selvfølgelig gøre larifferne ret komplicerede, anvendes paa de sydtyske Baner de sædvanlige Undtagelsesbestemmelser ved Godsbefordringen. Der er saaledes særlige Bestemmelser og Takster for eksplo- sive Stoffer, letfordærvelige Varer, kostbare Genstande, lette Varer, brugt Emballage, der sendes for halv Stykgodstakst, flydende Varer i Kedelvogne og lange Genstande. Frimærkepakkebefordringen anvendes ikke i Sydtyskland, og der haves heller ikke nogen lignende Forsendelsesmaade. Godstrafiken paa Banerne er overvældende, sammenlignet med den Trafik, som vi have her i Landet, og det tør vist nok siges, at det er Godstrafikken, som 1 væ- sentlig Grad bidrager til, at de sydtydske Baner rentere saa godt sammenlignet med de danske Statsbaner. Naar vi her i Landet have ca. 125,000 1 onkilometer pr. Bane- kilometer, har man i Württemberg 329,000, i Bajern 439'000 og i Baden endog 534,000. I Baden afsendes fra en enkelt Station, Mannheim, omtrent ligesaa meget Gods, som der afsendes fra samtlige danske Statsbanestationer. Der er i Mannheim oprettet en særlig Godsstation, paa hvilken Tjenesten besørges af ca. 130 Embedsmænd og ca. 700 Betjente. Paa Stationen haves henimod 30 km. Spor, og i Regelen læsses der 1,000 à 1,200 Vogne daglig. At Stationen har en saa overvældende Trafik har sin Grund i, at Rhinen ophører at være sejlbar ved Mannheim, og at en meget stor Del af de Varer, som indføres til Baden, Württemberg og Bajern, og da navnlig Pe- troleum og Kul overgives til Jernbanetransport i Mannheim. Ogsaa som Udførselssted har Mannheim Betydning, om end ikke i samme Omfang som for Importens Ved- kommende. Der indgaar til Stationen daglig ca. 400 Vognladninger, af hvilke en stor Del ere bestemte til Videretransport ad Rhinen. Mannheim var den største Godsstation, men baacle i Württemberg og Bajern findes meget betydelige Godsstationer. I München haves 3 Godsbanegaarde. Afgaaet og ankommet Gods fra disse udgjorde i 1897 henholdsvis 1,263,000 Ions, 500,000 Tons og 674,000 Tons. Til Sammenligning skal anføres, at Kjøbenhavns Hovedstation i iggy__98 havde 517,000 Tons afgaaet og ankommet Gods. Kjøbenhavn F, der er Nr. 3 i Rækken af danske Stationer, havde 208,000 Ions, Aarhus, der er Nr. 2, 304,000 Tons. Af andre store bajerske Godsstationer kunne nævnes Nurnberg 1,114,000 Ions, Augsburg 683,000 Tons, Würzburg 384,000 Tons, Kulmbach 330,000 Tons, Regensburg 329 000 Tons ’ I Württemberg havde Stuttgart Hovedbanegaard 665,000 Tons, Heil- bronn 567,000 Tons og Ulm 356,000 Tons. De badensiske Stationer Basel og Karls- ruhe havde henholdsvis 436,000 og 384,000 fons. Af Afsnit I vil det fremgaa, at Indtægten al Godsbefordringen i 1897—98 1 Bajern var 81,u Mill. Kr, i Baden 32,54 Mill. Kr., i Württemberg 25,89 Mill. Kr., medens de danske Statsbaners Indtægt for Gods kun udgjorde 9,28 Mill. Kr.