Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

Som Følge at den store Godstrafik, man havde paa Banerne i Sydtyskland, var Person- og Godstogstjenesten adskilt paa alle Hovedlinier, paa mange Sidelinier førte man derimod fremdeles blandede Tog. løvrigt udtalte man, at man med Hensyn til Adskillelse af Person- og Godstogstjenesten rettede sig efter, hvad der var økonomisk fordelagtigt for Banerne. Man kørte ikke særlige Godstog alene af teoretiske Hensyn. Først naar Trafikken havde naaet et saadant Omfang, at det ogsaa var i Banernes Interesse at skille Person- og Godstogstjenesten, foretog man Delingen. I Forhold til Trafikkens Størrelse maa Banerne i Sydtyskland synes meget daarligt forsynede med Godsvogne. De württembergske Statsbaner befordre saaledes 7,3, Mill. Tons Gods og eje kun 7,143 Godsvogne, dc badensiske Baner befordre ii,25 Mill. Tons Gods og nøjes med 11,221 Vogne og de bajerske Statsbaner, som befordre 38 Mill Tons Gods, have kun en Vognpark paa 20,003 Vogne, l’aa de danske Statsbaner haves 5,015 Vogne til 2,69 Millioner Tons Gods. Ikke destomindre skal Vognmangel være en Sjældenhed, og i Württemberg erklærede man endog aldrig at have Vognmangel. Grunden hertil maa søges i, at Banerne faa et forholdsvis stort Antal fremmede Vogne ind paa deres Omraade, og at de ere 1 Stand til at udnytte dem til Retursendinger. Det betnærkedes da ogsaa, at man ved alle tre Baner lagde den største Vægt paa at udnytte de fremmede Vogne, som kom ind 1 Landet. Vognfordelingen foregik iøvrigt paa en noget anden Maade end her i Landet. I Württemberg havde man 16 Underfordelingsdistrikter, nemlig et ved hver Driftsin- spektion og 4 paa større Knudestationer. Under hvert af disse Underfordelingsdistrikter hørte et vist Antal Stationer. I første Linie var det de paagældende Stationers egen Sag at udligne Behov og Forraad af Vogne. Havde Stationerne imidlertid overkom- plette Vogne, eller manglede de Vogne, paahvilede det Underfordelmgstationen at sørge for fornøden Udligning mellem Stationerne i Distriktet, og endelig traadte Generaldirektionen til for eventuelt at ordne Udligningen mellem Distrikterne. I Baden og Bajern fulgtes en noget lignende Fremgangsmaade. Ved de badensiske Statsbaner havde man 12 Underfordelingsdistrikter, som daglig til en nær- mere bestemt Tid, i Reglen mellem Kl. 3 og 4 om Eftm., modtog Meldinger fra Sta- tionerne om deres Forraad og Behov af Vogne. Efter stedfunden Udligning indenfor Distriktet indsendtes pr. Telegraf i Løbet af Eftermiddagen og senest Kl. 530 Opgivelse til Vognrevisionen om disponible og manglende Vogne, og herfra blev da snarest givet de fornødne Ordrer til Underfordelingsstationerne. •De Godsvogne, der anvendtes paa Banerne, havde i Reglen en Bæreevne af 10 Tons, Vogne med mindre Bæreevne benyttedes ikke, derimod havde man 1 de senere Aar anskaffet en Del Vogne med I2,6 og 15 Tons Bæreevne. Paa Banerne anvendtes ogsaa en Del Specialvogne, saaledes var der f. Eks. 1 de württembergske Baners Vognpark 6 Specialvogne med en Bæreevne af 35 Tons, bestemte til Iranspoit åf lange Genstande samt af Lokomotiver. Baade i Württemberg, Baden og Bajern benyttedes en Del Vogne tilhørende private. Det var navnlig til Forsendelse af Petroleum og 01, at saadanne Vogne vare leverede. I intet af Landene betalte Jernbanen nogen Afgift til Ejerne. De sydtydske Baner have indført Søndagshvile med Hensyn til Godsbefordringen, dog have de ikke kunnet gennemføre Foranstaltningen fuldstændig for letfordærve- lige Varer. Baade i Württemberg, Baden og Bajern findes Masser af Tilslutningsspor til Private Anlæg, særligt Fabrikker, baade paa fri Bane og paa Stationerne. I Württemberg opkrævede man oprindelig intet for Hensættelse og Afhent- ning af Vogne paa saadanne Spor. Man er imidlertid kommen paa det rene med, at dør ikke er Grund til at foretage dette Arbejde gratis og beregner nu en Afgift af