ForsideBøgerBilag A, B Og C Til Jernb…ommissionens Betænkning

Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

År: 1901

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 75

UDK: 625.1

I Henhold til Lov Af 26. Marts 1898 §26 Nedsatte Jernbanekommission.

Bilag A. Indeholdende Besvarelser Af Forskellige Af Kommissionens Fremsatte Spørgsmål.

Bilag B. Indeholdende Meddelelser Om de Af Kommissionen Ved Rejser I Udlandet Indhentede Oplysninger Om Fremmede Jernbaneforhold.

Bilag C. Indeholdende Forskellige Meddelelser, Andragender M.V.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 362 Forrige Næste
65 anvendes i meget stor Udstrækning, den normale Arbejdstid var i Stratford 54 Timer om Ugen, idet Lørdag Efter middag holdes fri. Værdien af Værkstedsanlægene blev i Stratford opgivet til c. 6l/2 à 7 Million Kroner, ekskl. Grunden, for Lokomotiv og Per- sonvognsværkstederne; disse optog et Areal af c. 44 Td. Land, hvoraf henimod 9 Tdr. Land vare under Tag. Reparationsudgifterne pr. Lokomotivmile udgjorde i Aaret 1898 for Great Eastern Ry. 20,5 Øre, for London Brighton & L. C. Ry. iy,4 Øre, for London & North Ry. i/,5 Øre, for de danske Statsbaner 20,0 Øre. F. Samarbejdet mellem de forskellige Ledere af den daglige Drift og mellem disse og Centralmyndighederne. Som alt nævnt kan det betragtes som en Regel i engelsk Jernbaneadministra- tion, at enhver »Officer« har Ansvaret for, hvad der anordnes gennem hans »Depart- ment«, uden Regres til andre Myndigheder. Skriftlige Rapporter om Tjenestens daglige Gang ere derfor indskrænkede til det mindst mulige og bruges udenfor de Omraacler, hvor Selskabets økonomiske Interesser gøre dem nødvendige, nærmest kun, naar sær- lige Forhold maatte indtræffe. Alle ligestillede Myndigheder kunne forhandle og korrespondere indbyrdes, naar de maatte finde Anledning dertil, saa Korrespondance op- og nedefter gennem Centralmyndighederne anvendes overmaade lidt. Personalet. ' A. Uddannelse m. m. Det er almindelig Regel ved engelske Baner, at Personalet rekruteres ved An- tagelsen af Drenge i en Alder af 14 à 16 Aar. Forinden Drengene antages, maa de i de fleste Tilfælde, foruden Lægeeftersyn, underkaste sig en Prøve i de 4 Regnings- arter, samt i de almindelige Skolekundskaber; de blive derefter ansatte enten som Bude i Kontorer, som Stationsdrenge, eller som Drenge i Telegrafkontorer, Signal- boxes etc. I disse Stillinger blive Drengene gjorte bekendte lige fra Grunden med deres specielle Felt af Jernbanetjenesten og avancere, efterhaanden som de blive ud- lærte, til junior Clerks i Kontorer eller Telegrafkontorer, til Signalmen, Porters o. s. v. Scerlige Prøver forlanges ikke undtagen for Telegrafpersonalet. Fra de nævnte Stillinger kunne de flinkeste efterhaanden avancere højere op, og der haves endog Eksempler paa General Managers, som ere begyndte som Jernbanedrenge. I Lokomotivtjenesten er Forholdet noget anderledes, idet Begyndelsesstadiet her er Pudser, hvortil der — da Stillingen væsentlig er forbundet med Natarbejde — efter Loven ikke maa anvendes Personer under 18 Aar. Efter nogle Aars Tjeneste som Pudser kan den paagældende avancere til Reservefyrbøder og derefter til Fyrbøder, Reservelokomotivfører, Lokomotivfører o. s. v., men ved alle disse Forfremmelser maa han underkaste sig en Dygtighedsprøve, foruden at han af og til maa bestaa Syns- prøve m. v. Ansatte ved en Jernbane afskediger man nødigt, undtagen naar Forseelser gør det nødvendigt; de blandt Personalet, som ikke fuldt ud fyldestgøre de Fordringer, som kunne stilles til dem, lader man blive staaende, hvor de ere, uden Avancement, løvrigt er det en Regel ved alle de engelske Selskaber, at Besættelsen af højere Poster saavidt muligt sker ved Valg blandt Selskabets egen Stab. Paa en almindelig Ud- dannelse af Personalet lægges meget ringe Vægt, man søger kun at bibringe Funk- tionærerne den størst mulige Dygtighed i den bestemte Branche af Jernbanetjenesten, som de ere opvoksede i, og bryder sig ikke om at skaffe dem Kendskab til Tjenestens