Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Fig. 1.
Naar et Tog er koblet til Tenderens Trækkrog, maa Loko-
motivet udvikle en vis Kraft for at trække det, og denne Kiaft,
der altid er parallel med Skinnerne, kan
maales i Kilogram. Man kan danne sig en
Forestilling om, at det forholder sig saaledes,
ved at tænke sig Toget erstattet af et stort
Vægtlod, ophængt i et Tov, som er ført over
en Tridse hen til Tenderens Trækkrog, Fig. 2.
Den af Lokomotivet udviklede Trækkekraft vil være nøjagtig lig
med Vægten i Kilogram af det ophængte Lod, i det mindste under
Kørsel med ensformig Hastighed.
Fig. 2.
Man kan dog ikke
i Praksis maale et Lo-
komotivs Trækkekraft
direkte med Vægtlod-
der, men benytter i Ste-
det herfor et saakaldt
Dynamometer, sombe-
staar af en kraftig Dobbel-Bladfjeder, hvis Hovedblade ligger paa
Fjedrens udvendige Side. Dynamometret anbringes under en Vogn
og forbindes med dennes Trækstang paa den i Fig. 3 antydede
Maade. Lokomotivet kobles til Trækkrogen 1, Toget til Krogen 2,
og naar Lokomotivet da trækker, vil
/'''”i . Fjedren bøje sig mere eller mindre
f--~r----------1 ! i Forhold til Trækkets Størrelse. En
Blyant, som er fast forbunden med
Trækstangen under Dynamometervog-
nen, optegner Størrelsen af Fjedrens
Gennembøjning paa en Papirstrimmel,
der bevæger sig over to Valser. Naar
man nu, forinden Fjedren anbringes
under Vognen, ved Forsøg har bestemt, hvor meget den bøjer
sig igennem for forskellige Belastninger, kan man
altsaa aflæse paa Papirstrimmelen, hvor stor Loko-
motivets Trækkekraft har været i Kilogram. For
at bestemme Værdien af Fjedrens Gennembøj-
ninger ophænger man den, som vist i Fig. 4, og
belaster den efterhaanden med større og større
Vægt, idet man, hver Gang man har lagt et nyt
Lod paa Vægtskaalen, maaler Gennembøj ningen og opskriver
saavel denne som den tilsvarende Vægt.
!2
Fig- 3.
Fig. 4.