Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

9 Er der paa Stangen anbragt flere Vægte P, Q og R kg i forskellige Punkter, Fig. 12, kan man holde Ligevægt med dem alle paa en Gang ved at trykke opad paa Stangen med en enkelt Kraft, som er (P+Q+Æ) kg, i et Punkt t, der er saaledes be- liggende, at Momentet af Kraften P-\-Q-\-R netop er lig med Summen af de tre Vægtes Momenter. Kaldes Punktet t’s Afstand fra Om- drejningspunktet for x, maa altsaa X x — P X (i -p Q X b — R X c. Hvis man tog Vægtlodderne P, Q og R bort og erstattede dem med et enkelt Lod, der vejede (P~\-Q~\~R) kg og var op- hængt i Punktet t (vist med punkterede Linier i Figuren), vilde dette nye Vægtlod og den i t anbragte, opadgaaende Kraft holde hinanden i Ligevægt, fordi begge har samme Moment med Hensyn til Punktet o. Loddet (P+Q+B) kg, der saaledes frem- bringer samme Virkning som Lodderne P, Q og R og altsaa kan træde i Stedet for disse, kaldes Resultanten af de 3 Vægte P, Q og R- Tyngdepunkt. Naar et Legeme falder under Paavirkning af Tyngdekraften, vil der, selv om det drejer sig under Faldet, altid være et enkelt Punkt i Legemet, som stadig følger Lodlinien og altsaa stadig bevæger sig i den virkende Krafts Retning. Legemets fremad- skridende Bevægelse i Kraftretningen bliver altsaa som dette Punkts Bevægelse, og man kan derfor tænke sig Kraften vir- kende alene paa Punktet og hele Legemets Masse samlet i dette. Punktet kaldes for Legemets Tyngdepunkt (Tyngdekraftens An- grebspunkt). Man kan linde dels Beliggenhed ved Beregning eller Forsøg. Ophænges en tynd Metalskive i en Traad i Punktet 1, Fig. 13, vil Traaden ind- stille sig efter Lodlinien, og dennes Retning 1—2 kan mærkes af paa Skiven. Hænger man derefter Skiven op i Traaden i et andet Punkt 3 og afmærker Lodlinien 3—4, saa Fig. 13.