Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

8 vægeisen, saa kan Kræfterne 1 og 2 sammensættes til Resul- tanten 3, som angiver Størrelsen af det Tryk, Krydshovedet ud- øver imod den øverste Lineal. Trækket 3 i Drivstangen, Fig. 9, kan omvendt opløses i de to Kræfter 1 og 2, der virker henholdsvis vinkelret paa og i Ret- ning af Krumtaparmen. Kraften 1 bevirker Hjulets Omdrejning, Kraften 2 udøver et Tryk imod Akslen. Ophænger man ved den ene Ende af en Stang, der kan dreje sig om en Aksel, et Vægtlod P kg, Fig. 10, kan man, som bekendt, forhindre Vægtloddet i at synke ned ved at udøve et vist Tryk nedad med Haanden paa den modsatte Ende af Stangen. Enhver ved ogsaa, at man, uden at forøge Haandens Tryk paa Vægt- stangen, kan holde Ligevægt med en anden Vægt Q kg, der er meget større end P, naar den blot hænges op Fig. 10. paa et Sted af Stangen, som er tilstrækkelig meget nærmere ved Akslen end P’s Ophængningspunkt. Ad teoretisk Vej kan bevises, at Vægtene P og Q virker lige stærkt til Drejning af Stangen omkring Akslen, naar PXm = QXn, altsaa naar Vægtene ved at multipliceres med deres Afstande fra Omdrejningspunktet giver det samme Tal. Produktet PXm kaldes Vægten P’s Drej- ningsmoment eller blot Moment med Hensyn til Omdrejnings- punktet (d. v. s. Centrum af Akslen). Dersom Omdrejningspunktet laa i den ene Ende af Stan- gen, Fig. 11, maatte man løfte i den modsatte Ende af denne for at holde Ligevægt med Vægt- loddet (). Kraften P kg, hvor- med der maatte løftes, kunde i dette Tilfælde findes af Lige- vægtsbetingelsen Pxm = Qxn, hvoraf man vilde faa P— — xQ.