Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Naar der efter Dækslernes Pakning er Damp paa Maskinen
første Gang, og Cylinderen er opvarmet, undersøges Møtrikkerne
paany og trækkes om fornødent efter. Det samme gælder iøvrigt
alle Møtrikker paa Cylinderdæksler, Flanger etc., hvis Pakning er
fornyet.
Til Møtrikkernes Fastspænding og den senere Efterspænding
maa kun anvendes en almindelig Skruenøgle, og det er under
ingen Omstændigheder tilladt at forlænge denne ved Hjælp af
et Rør eller paa anden Maade for at fremkalde et større Tryk
paa Dækslet. Gliderkassedækslet pakkes med Asbestpap, der be-
handles paa samme Maade, som beskrevet for Flangepakninger
(se Side 126). Cylinderdæksler paa ældre Lokomotiver pakkes
undtagelsesvis ogsaa med dette Materiale.
Stempel- og Gliderstangspakdaaser.
Den fjedrende Metalpakning, Fig. 119, som anvendes til Stem-
pel- og Gliderstangspakdaaser paa samtlige Statsbanernes Loko-
motiver, alene med Undtagelse af dem med overhedet Damp,
udmærker sig ved en i Forhold til andre Metalpakninger ringe
Gnidningsmodstand i Forbindelse med en vis Bevægelighed, som
tillader Pakningen at følge Stempelstangens Vibration under Gan-
gen. Det er dog en Forudsætning, at Stempelstangen aldrig bæres
af Pakningen, men kun af Krydshovedet og det udvendige, forreste
Styr eller, saafremt saadant ikke findes, af Stempelringene.
Tætheden opnaas ved Hjælp af tre Pakringe 1, 2 og 3, som