Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

144 aabnes Igangsætningsventilen, Stilling II er Kørestilling, og i Stilling III aabnes Udblæsningsventilerne. Naar Dampen føres fra Kedlen gennem Røret 1, der gåar til Dampfordelingsstykket oven paa Kedlen, og Studsen 2 til Igangsætningsapparatet Fig. 125, holdes dette lukket. Ved at dreje Hanetolden, indtil Gen- nemboringen 6 staar ud for Studsen 2, bringes denne sidste i For- bindelse med den lodrette Udboring i Hanetolden og Studsen 5, hvis tilhørende Rørledning under Førerhuset fører til det Fri, og Apparatet sættes i Virksomhed. Fra Studsen 3 fører en Rørled- ning til Udblæsningsventilerne. Hanen er, som Navnet antyder, til Dels beregnet paa An- vendelse ved Igangsætning. Den kan imidlertid ogsaa med Fordel anvendes for at overvinde stærke Stigninger, naar Vejrforholdene er ugunstige eller Topbelastningen stor, idet Lavtrykscylindrene herved kommer til at arbejde med Damp af højere Spænding end ellers. Den maa dog ikke benyttes til saadant Brug under normale Forhold. Paa Lokomotiver Litra C og D, hvor kun Udblæsningsven- tilerne drives ved Damp, er Udblæsningshanen af ganske lignende Konstruktion som Fig. 126, men kun forsynet med to Stillinger. Stempler. Stemplet bevæges ved Dampens Tryk frem og tilbage i Cylinderen og overfører denne Bevægelse gennem de øvrige Maskindele til Krumtappen. Jo større Forskel i Damptryk der findes foran og bag ved Stemplet, desto større Arbejde udvikler dette; det er derfor absolut nødvendigt, at Stemplet er fuldkom- men tæt, thi i modsat Fald vil Dampen strømme igennem Utæt- hederne og derved formindske eller helt tilintetgøre Stemplets Arbejde. Længden af Stemplets Bevægelse i Cylinderen kaldes almindeligt Maski- nens Slaglængde og er lig Diameteren af den Cirkel, som Krumtappen be- skriver. Ved Statsbanerne anvendes udelukkende det saakaldte svenske Stempel 1, Fig. 127, hvor Tætheden op- naas ved to å tre Stempelringe 3 af blødt Støbejern, der er indlagte i tilsvarende Riller i Stemplet. Hver Stempelring