Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Fig. 16, og formindsker det, naar Hjulet indtager Stillingen III,
hvoraf følger et ujævnt Slid af Bandagen. I Stillingerne II og 1\
virker Kraften skiftevis til højre og venstre i horisontal Retning
og frembringer Svingninger af Hjulsættet paa langs ad Sporet,
hvilke forplanter sig til Vognen og gør dens Gang urolig.
Det er for at undgaa disse Ulemper, at man afbalancerer
(ekvilibrerer) Hjulsættene i Værkstederne. Et enkelt Hjul er af-
balanceret, naar det, anbragt paa en Dorn og hængende paa en
Drejebænks Pinoler, er i Hvile i en hvilken som helst Stilling.
Findes der et Sted i Hjulet en Overvægt, vil denne paa Grund
af Tyngdekraftens Paavirkning stræbe at indtage den lavest mu-
lige Plads, og Hjulet vil i saa Fald dreje sig saaledes, at Over-
vægten altid befinder sig lodret under Dornen, og det vil ikke
være i Hvile i nogen anden Stilling.
Hele Hjulsæt afbalanceres ved Hjælp af et særligt til dette
Brug konstrueret Apparat. Hjulsættet hviler i Lagere, af hvilke
det ene er faststaaende, medens det andet er ophængt i Pendul,
og under Afbalanceringen sættes det i hurtig Omdrejning. Er
Massen ikke ligelig fordelt i det Hjul, som befinder sig nærmest
ved Pendullageret, vil dette Lager komme i Svingninger, der giver
Oplysning om, paa hvilket Sted af Hjulet der er et Overskud
af Materiale til Stede. Ved Anbringelse af Kontravægte af pas-
sende Størrelse søger man at ophæve Svingningerne, og naar dette
er naaet, er det paagældende Hjul afbalanceret. Hjulsættet vendes
derpaa, og Eksperimentet gentages med det andet Hjul. For at
dæmpe Svingningerne af Pendullageret er dette paa begge Sider
støttet af Spiralfjedre.
Arbejde.
At bevæge et Legeme under en stadig Modstand kalder man
et Arbejde. At løfte en Vægt til en vis Højde er saaledes et
Arbejde, fordi Tyngdekraften bestandig modvirker Løftningen.
Jo større Modstanden er, og jo længere Vejen, paa hvilken den
skal overvindes, er, desto større er Arbejdet. At løfte 10 kg 1 m
i Vejret er saaledes et 10 Gange større Arbejde end at løfte 1 kg
1 m. Størrelsen af et Arbejde kan derfor maales ved at multipli-
cere Modstanden eller den Kraft, der overvinder den, udtrykt i kg,
med den gennemløbne Vej, udtrykt i m. Det, der udkommer
ved Multiplikationen, kaldes Kilogrammeter (kgm). 1 Kilogram-