Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

18 sammenkoble to eller flere af Lokomotivets Hjulsæt, saa at de tvinges til at rulle eller glide samtidig, for at tilvejebringe den fornødne Adhæsion. Atmosfærisk Tryk. Luften, hvori vi lever, udøver et Tryk, hvilket man kan be- vise paa følgende Maade. I en lodret staaende Cylinder, Fig. 17, som er lukket i Bunden og aaben for- oven, anbringes et tætsluttende Stempel, der skydes helt i Bund i Cylinderen, idet man lader den under Stemplet værende Luft undvige gennem Hanen 1. Naar Stemplet har naaet Cylinderens Bund, lukkes Hanen, og dersom man derefter prøver at løfte Stemplet til Vejrs, vil man mærke en meget betydelig Mod- stand. Denne Modstand, der kaldes At- Fig. 17. mosfærens Tryk, hidrører fra, at Stemplet bærer Vægten af en Luftsøjle, som naar helt op til den ubekendte Grænse af det Luftlag, der omgiver Jorden. Har man overvundet Modstanden og løftet Stemplet et lille Stykke i Cylinderen, saa kan man forhindre det i atter at synke ned ved Hjælp af en Snor, der er ført over en Tridse og belastet med et Vægtlod. Vægtloddets Vægt i Kilogram angiver da Størrelsen af Atmosfærens Tryk paa Stemplet. Dersom Stemplets Overflade havde en Størrelse af 100 Kvadratcentimeter (cm2), vilde det vise sig, at Loddets Vægt maatte være omtrent 100 kg, og at altsaa Luften udøver et I ryk af omtrent 1 kg paa hver cm2. Det er imidlertid ikke alene i Retningen lodret mod Jordens Overflade, at Luften udøver dette Tryk, men og- saa i alle andre Retninger. Dette kan man lige- ledes bevise ved det foran Fig. 18. beskrevne Apparat. An- bringes nemlig Cylinderen i de i Fig. 18 og 19 an- givne Stillinger,- vil Luf- tens Tryk paa Stemplet sta- dig holde Ligevægt med Loddet, og altsaa maa det Fig. 19.