Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen

År: 1909

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 375

UDK: 621.137

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
223 Efterspænding af Akselgaffelkiler (tvedelte Aksel- kasser). For at kunne foretage en Efterspænding af et Hovedlager er det nødvendigt at vide, hvor fast dettes Kile er; hersker der Tvivl herom, bør man for at undgaa en urigtig Efterspænding straks spænde Kilen helt op, saaledes at Akselkassen sidder fast i Akselgaflen, og derefter paany løsne Kilen saa meget, som er nødvendigt af Hensyn til Akslens og Akselkassens Bevægelighed. Under Kilens Opspænding bør man for at sikre sig Lagerets og Akselkassens fuldstændige Sammenspænding bevæge Hjulet nogle Gange ved Hjælp af Pinchstang. Er Kilen spændt helt op, løs- nes den øverste Møtrik paa Kiletappen, idet den drejes to å tre Omdrejninger tilbage, hvilket i Praksis har vist sig at give et passende Spillerum for Aksel og Akselkasse, og derefter trækkes Kilen ned ved Hjælp af den underste Møtrik. Da Kilens Stig- ning er 1 : 10, behøver man kun at trække Kilen ca. 5 mm tilbage for at opnaa et Spillerum paa 0,5 mm. Man overbeviser sig om, at Akselkassen ikke sidder fast, ved at løfte Hjulet fra begge Sider paa een Gang med to Pinchstænger. Hvis Akslen herefter løber tilfredsstillende i Lageret, vil der først blive Tale om yderligere Efterspænding, efterhaanden som Lageret slides. Saadan Efter- spænding bør foretages saa hyppigt, at man hver Gang kun be- høver at løfte Kilen saa stort et Stykke, som svarer til en halv Omdrejning af den øverste Møtrik paa Kiletappen. Ved Indstillingen af Møtrikkerne plejer man i Praksis at tælle Omdrejningerne ved at lægge Mærke til, hvor mange Flader eller Kanter paa Møtrikken der passerer et bestemt Punkt af de faste Omgivelser. En anden Metode til Bestemmelse af Spillerummet ved Driv- hjulslagere er følgende: Man stiller først den venstre Krumtap i dens bageste Dødpunkt og kiler Hjulet godt fast mod Skinnen. Nu læg- ges Styringen helt frem, og Damp sættes til, hvorved Akslen presses fremefter, og man ridser da paa Maskinens højre Side et Mærke paa Enden af Drivakslen med en Stangpasser, hvis ene Spids anbringes et passende Sted paa Rammen. Derefter lægges Styringen helt tilbage, og der sættes Damp til igen, saa at Akslen trykkes bagud, og man ridser nu et nyt Mærke. Afstanden mellem de to Mærker er Akselkassens samlede Slør, hvilket som nævnt