Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
skal ligge mellem 0,5 og 1,0 mm; gør det ikke det, maa Kilen
efterstilles. Efter denne Prøve stiller man den højre Krumtap i
dens bageste Dødpunkt og foretager nu samme Manøvre med ven-
stre Side som før med højre.
Metodens Anvendelse .kræver stor Forsigtighed, da en util-
sigtet Drejning af Maskinhjulene kan medføre alvorlig Fare for
den, der betjener Stangpasseren.
Efter foretagen Efterspænding af Hovedlagere maa Persona-
lets Opmærksomhed i særlig Grad være henvendt paa disse, naar
Maskinen løber sin første Tur; har et Lager Tilbøjelighed til at
varme, skal Kilen straks løsnes.
Hjulsæt.
Lokomotivet bæres af to eller flere Hjulsæt, som benævnes
Driv- og Kobbelhjul, saafremt de paavirkes af Maskinkraften,
men Løbe- og Truckhjul, naar de er uafhængige af denne.
Afstanden mellem Lokomotivets forreste og bageste Hjulcen-
trum kaldes »Hjulstanden«; mellem Lokomotivets forreste og Ten-
derens bageste Hjulcentrum benævnes den »den totale Hjul-
stand«.
Hjulsættene har i Reglen gennem Akselkasser og Akselgaf-
ler fast Føring i Lokomotivets Ramme, hvorved Forskydning i
Forhold til denne forhindres, og det er af særlig Betydning, at
Hjulsættenes Aksler alle er parallelle, samt at begge Hjul paa
samme Aksel har nøjagtig samme Diameter; for Driv- og Kob-
belhjulssættene gælder tillige, at disses Hjul alle skal være nøj-
agtig lige store. Paa Grund af Kurverne i Sporet er Hjulstanden
for de Hjulsæt, som har fast Føring i Rammen, temmelig be-
grænset, og større Lokomotiver forsynes derfor ved den ene Ende
med Hjulsæt, hvis Aksler føres i en særlig Ramme, den saakaldte
Truck, der dels kan dreje sig efter Sporets Kurve, dels kan for-
skyde sig under Lokomotivet i Akslens Længderetning.
De største Persontogslokomotiver (Litra P) forsynes yder-
ligere ved den anden Ende med et enkelt Løbehjulssæt, som
har en meget stor Forskydelighed i Akslens Længderetning
(nemlig 15 mm).
Enkelte Tenderlokomotiver er forsynede med en Truck ved
begge Ender, men kun den Truck, der løber forrest i Kørsels-
retningen, har Betydning for Lokomotivets Passage gennem Kur-
verne.