Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
324
Fyringen noget efter de forskellige Slags Kul; men for enhver
Fyring gælder det, at der skal sørges for en rask og
fuldstændig Forbrænding af Brændslet.
For at opnaa dette er det nødvendigt, at der tilføres
tilstrækkelig* Luft. Sker dette ikke, vil Fyret snart vise sig mør-
kere med korte, sodende Flammer, og da nu de udviklede Gasarter
ikke forbrænder fuldstændigt, vil Kulbrinterne ved Sønderdeling
give Sodpartikler, der ikke forbrænder, hvorfor der faas en tæt,
sort Røg. At en saadan Forbrænding er meget uøkonomisk, siger
sig selv, da ikke blot de smaa Kulpartikler unddrager sig Opbræn-
dingen, men da der ogsaa — hvad der giver et langt større Tab —
vil udvikles store Mængder Kulilte, der gaar uforbrændte bort,
medens man ved tilstrækkelig Lufttilførsel vilde have faaet saa-
vel Kulbrinter som Kulilten fuldstændig forbrændt og altsaa ogsaa
en langt større Varmeudvikling med det samme Brændselsforbrug,
samtidig med at man undgik den generende Røg.
Det er altsaa nødvendigt at tilføre Ilden rigelig Luft dels
gennem Risten ved en hensigtsmæssig Regulering af Askekasse-
klappens Aabning og dels gennem Fyrhullet ved en passende Ind-
stilling af Fyrdøren; men Fyrets Tykkelse maa dog altid afpasses
efter Kullenes Beskaffenhed og Lufttrækkets eller Dampslagets
Kraft. Letbrændende Kul fordrer ikke saa stærk Lufttilførsel
som fede, mere tungtbrændende Kul, og et Fyr af sidstnævnte
Slags Kul maa derfor altid holdes noget tyndere, for at Luften
lettere kan passere derigennem.
Ved Statsbanerne anvendes skotske, engelske, westfalske og
Waleskul.
Nogle af disse Kul, f. Eks. de engelske, kaldes »haarde«,
hvorved man forstaar Kul, der ved Sønderslagning springer i
uregelmæssige Stykker med skarpe Kanter, uden at der opstaar
synderlig meget Smuld. I Modsætning hertil kaldes saadanne
Sorter Kul, f. Eks. Waleskullene, »bløde«, som ved Sønderslag-
ning giver meget Smuld. Disse kan være saa »bløde«, at de selv
ved svagt Tryk, som f. Eks. under Lagringen, smuldrer hen. Da
Smuld skal undgaas saa meget som muligt, maa større Stykker
Kul ikke sønderslaas med'en Hammer med flad Bane men med
den særlig dertil bestemte Kulhammer, som hører til Lokomotivets
Udrustning, og som er forsynet med kileformet Bane. Ved
»fede« Kul forstaar man saadanne Kul, der ved Glødning
uden Luftens Adgang giver sammenhængende, stærkt opblæ-
rende Koks, og ved »halvfede« saadanne, der under samme For-