Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
325
hold giver sammenhængende, men lidet opblærende Koks. »Magre«
Kul giver derimod mer eller mindre løst sammenhængende, ikke-
opblærende Koks; røgfri Waleskul kan endogsaa være saa
»magre«, at deres Koks aldeles ikke hænger sammen.
Størst Varmeevne har Waleskullene samt gode westfalske
Kul, men de er ofte tungt brændende, fordrer derfor stærk Træk
og giver ofte en letsmeltelig Slagge, der i et tyndt Lag lægger
sig over Risten og har Tilbøjelighed til længe at holde sig flydende,
hvad der ved urigtig Behandling af Fyret kan give Anledning
til Ulemper, idet Slaggen, naar Fyret gennemrages, trykkes ned
mellem Ristestængerne, hvor den stivner ved Afkølingen, sætter
sig fast og formindsker Ristens Gennemgangsaabning og derved
tillige Lufttilførslen, som netop ved denne Slags Kul skal være
stor gennem Risten; derfor maa navnlig ved.saadanne Kul Rage-
rens Benyttelse undgaas og Fyrdøren holdes saa lidt aaben som
muligt.
Engelske og skotske Kul er, i Modsætning til westfalske og
Waleskul, letbrændende, det vil sige, de fordrer ikke saa stærk
Træk som disse.
Dog fordrer saadanne engelske Kul, der udvikler megen Gas,
en rigeligere Tilførsel af Luft gennem Fyrdøren til Gassens For-
brænding.
Da det af Kullenes Udseende ikke med Sikkerhed kan skøn-
nes, hvorledes de vil brænde, bør man, naar en ny Art Kul
skal benyttes, altid prøve sig frem for at komme til V ished om
Kullenes Beskaffenhed, og navnlig skal man til en Begyndelse
ikke spare paa Lufttilførslen samt undgaa Brugen af Rageren;
kender man først Ejendommelighederne ved en Kulart, vil dens
Anvendelse ikke volde Vanskeligheder, naar kun det fornødne
Hensyn tages til Fyrets rette Anlæg og Pasning, som i det fore-
gaaende angivet.
Naar Forbrændingen foregaar livligt, og den gennem Skor-
stenen udtrædende Røg dog viser sig tyk og mørk, er dette et
Bevis paa, at der mangler Lufttilførsel gennem Fyrdøren, og
denne maa derfor aabnes mere. Dette kan gøres uden Skade
for Fyrkasse og Rør, idet Murbue og Røgbrænderplade yder Be-
skyttelse mod for stærk Afkøling af Fyret. Flammen vil nemlig
af Murbuen føres henimod Fyrdøren og møde den herigennem
indtrædende, friske Luft, der af Røgbrænderpladen ledes ned imod
Murbuen; herved opvarmes den tilførte Luft, og paa Grund heraf
foregaar Forbrændingen raskere og fuldstændigere, saa at de