Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

33 langt overvejende Del af Stenen i Kedlerne. Foiuden kulsur Kalk optager Vandet fra Jorden ogsaa svovlsur Kalk — det, som i daglig Tale kaldes Gibs —, Magnesiaforbindelser, Jernforbindel- ser, Kiselsyre og Kogsalt. Af disse afsætter, foruden den kulsure Kalk, baade Gibs, Kiselsyre og nogle af Magnesiaforbindelserne sig som Sten i Kedlerne, medens andre Magnesiaforbindelser, Kogsalt og en Del andre Stoffer formaar at holde sig opløste i Kedelvandet. Disse danner saaledes vel ikke Sten, men kan paa anden Maade være ubehagelige nok, idet de, naar de er til Stede i støne Mængder, bevirker, at Vandet er uroligt i Kedlen. Saadant Vand med mange letopløselige, ikke stendannende Stoffer findes især, hvor Grundvandet staar i Forbindelse med Havet, eller hvor det Vand, der løber til Brøndene, maa passere Jordlag, der i for- dums Tid har været Strandkant, og hvor der derfor er bleven opsamlet større Mængder af de Stoffer, der udgør Havvandets Salt, især Klornatrium, vort almindelige Kogsalt, samt Magnesia- forbindelser. Man vil heraf let forstaa, at det Vand, som forekommer i Brønde, Kilder og lignende, paa forskellige Steder kan være meget forskelligt alt efter de Jordlag, det har passeret, og det bliver der- for af den største Vigtighed at kunne bedømme, hvorvidt det Vand, der foreligger, egner sig til Fødevand. For med Sikker- hed at træffe en saadan Afgørelse er det nødvendigt at udføre en fuldstændig, kemisk Analyse, idet man bestemmer baade Ar- ten af de i Vandprøven opløste Stoffer og Mængden, hvori de findes. Saadanne Analyser er imidlertid meget langvarige og fordrer, at man har et fuldstændigt Laboratorium til sin Raadig- hed, og man har derfor udarbejdet en Metode, hvorved man hurtigt og, om det ønskes, paa Stedet kan faa et Begreb om et Vands Beskaffenhed. Det er fra Husholdningen bekendt, at man ved Vadskning af Tøj i haardt Vand bruger langt mere Sæbe, end naar man har blødt Vand eller bedre endnu Regnvand. Dette beror paa, at den opløselige Vadskesæbe, der er en Forbindelse af Fedtsyrer og Kali (Hovedbestanddelen af Potaske), omsætter sig med Kalken i Van- det saaledes, at der dannes en uopløselig Kalksæbe, der hverken formaar at virke rensende paa Tøjet eller at skumme. Det ei dette sidste Forhold, man har anvendt til at bestemme, hvad man kalder Vandets Haardhedsgrad. Ved Statsbanerne benytter man til at udtrykke Vandets Haardh edsgrad de saakaldte »tyske« Haardhedsgrader. 3