Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
langt overvejende Del af Stenen i Kedlerne. Foiuden kulsur
Kalk optager Vandet fra Jorden ogsaa svovlsur Kalk — det, som
i daglig Tale kaldes Gibs —, Magnesiaforbindelser, Jernforbindel-
ser, Kiselsyre og Kogsalt. Af disse afsætter, foruden den kulsure
Kalk, baade Gibs, Kiselsyre og nogle af Magnesiaforbindelserne sig
som Sten i Kedlerne, medens andre Magnesiaforbindelser, Kogsalt
og en Del andre Stoffer formaar at holde sig opløste i Kedelvandet.
Disse danner saaledes vel ikke Sten, men kan paa anden Maade
være ubehagelige nok, idet de, naar de er til Stede i støne
Mængder, bevirker, at Vandet er uroligt i Kedlen. Saadant Vand
med mange letopløselige, ikke stendannende Stoffer findes især,
hvor Grundvandet staar i Forbindelse med Havet, eller hvor det
Vand, der løber til Brøndene, maa passere Jordlag, der i for-
dums Tid har været Strandkant, og hvor der derfor er bleven
opsamlet større Mængder af de Stoffer, der udgør Havvandets
Salt, især Klornatrium, vort almindelige Kogsalt, samt Magnesia-
forbindelser.
Man vil heraf let forstaa, at det Vand, som forekommer i
Brønde, Kilder og lignende, paa forskellige Steder kan være meget
forskelligt alt efter de Jordlag, det har passeret, og det bliver der-
for af den største Vigtighed at kunne bedømme, hvorvidt det
Vand, der foreligger, egner sig til Fødevand. For med Sikker-
hed at træffe en saadan Afgørelse er det nødvendigt at udføre
en fuldstændig, kemisk Analyse, idet man bestemmer baade Ar-
ten af de i Vandprøven opløste Stoffer og Mængden, hvori de
findes. Saadanne Analyser er imidlertid meget langvarige og
fordrer, at man har et fuldstændigt Laboratorium til sin Raadig-
hed, og man har derfor udarbejdet en Metode, hvorved man
hurtigt og, om det ønskes, paa Stedet kan faa et Begreb om et
Vands Beskaffenhed.
Det er fra Husholdningen bekendt, at man ved Vadskning af
Tøj i haardt Vand bruger langt mere Sæbe, end naar man har
blødt Vand eller bedre endnu Regnvand. Dette beror paa, at den
opløselige Vadskesæbe, der er en Forbindelse af Fedtsyrer og Kali
(Hovedbestanddelen af Potaske), omsætter sig med Kalken i Van-
det saaledes, at der dannes en uopløselig Kalksæbe, der hverken
formaar at virke rensende paa Tøjet eller at skumme. Det ei
dette sidste Forhold, man har anvendt til at bestemme, hvad
man kalder Vandets Haardhedsgrad.
Ved Statsbanerne benytter man til at udtrykke Vandets
Haardh edsgrad de saakaldte »tyske« Haardhedsgrader.
3