Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

32 Fødevand til Dampkedler. De Fordringer, man i det daglige Liv stiller til Vand, er meget forskellige alt efter den Anvendelse, man ønsker at gøre af det. Skal Vand f. Eks. hovedsagelig anvendes til Drikkevand, da er det først og fremmest af Vigtighed, at det ikke indeholder sygdomsvækkende Bakterier, at det er frit for ildelugtende og -smagende Stoffer, der stedse hidrører fra, at Vandet har Tilløb fra Steder, hvor organiske Stoffer henligger i forraadnet Tilstand, samt at Vandet indeholder tilstrækkelig Luft, da dets friske Smag afhænger heraf. Skal Vandet anvendes til Fødevand til Damp- kedler, da bør man stille den Fordring, at Vandet er saa »blødt« som muligt. Herved förstaas, at Vandet indeholder den mindst mulige Mængde af faste Stoffer og da særlig saadanne, der under Driften danner et fastsiddende Stenlag paa Kedlens Sider. Vi skal nu se, 1) hvad det er for Stoffer, der findes opløste i Vandet, og hvorfra de stammer, og dernæst, 2) hvorledes det er muligt at fjerne dem, saa de ikke faar Lejlighed til at sætte sig som Sten i Kedlerne. Naar Vandet som Regn falder ned paa Jordens Overflade, er det frit for opløste, faste Stoffer, og derfor vil ogsaa Regn- vand være det bedste Fødevand, man kunde tænke sig; men at opsamle det i saa store Mængder, at det kan anvendes i en større Bedrift, er umuligt. Ved sit Fald gennem Luften optager Regnen Atmosfærens Bestanddele, og i denne Sammenhæng er det særlig Kulsyren, der stedse, om end i ringe Mængde, findes i Luften, der spiller Hovedrollen. Paa sin Vej gennem det øvre Muldlag optager Vandet orga- niske Forbindelser og nogle letopløselige Salte, der her er op- samlede og hidrører fra forraadnede Plantedele. Baade i Muld- laget og længere nede i Jorden møder det den kulsure Kalk, der findes overalt i større eller mindre Stykker eller i Form af Skal- ler af døde Bløddyr, og Vandet begynder nu at virke opløsende paa den kulsure Kalk; men ved denne Proces er det, at den Kulsyre, Vandet optog fra Luften, viser sig virksom. Kulsur Kalk lader sig nemlig aldeles ikke opløse i Vand, der ved Udkogning eller paa anden Maade er berøvet sin Kul- syre, medens det kulsyreholdige Vand indvirker saaledes paa den kulsure Kalk, at ikke ubetydelige Mængder af den gaar i Opløs- ning, og herfra skriver den kulsure Kalk sig, der udgør den