Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen

År: 1909

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 375

UDK: 621.137

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
31 ler) eller af visse kemiske Forbindelser, som kan findes op- løste i Vandet, f. Eks. almindeligt Salt. Naar man anvender saltholdigt Vand i en Lokomotivkedel, bliver Saltet tilbage ved Vandets Fordampning, og Kedelvandets Saltholdighed stiger der- ved lidt efter lidt. Saa snart den har naaet en vis Grænse, be- gynder Vandet at skumme, som om der var Sæbe i det, og dette Skum medrives da af Dampen til Cylindrene. Varmens Forplantning. Varmen forplanter sig dels ved Ledning, naar den i Lege- merne meddeler sig fra Del til Del uden at overspringe noget Mellemrum, dels ved Straaling, naar et fjernere Legeme op- varmes, uden at det Rum, Varmestraalerne har gennemløbet, er bleven kendeligt opvarmet derved. Legemernes Evne til at lede Varmen er meget forskellig, og man deler dem derfor i gode og slette Varmeledere. Til de gode Ledere hører de fleste Metaller, til de slette Jord og Stenarterne samt Vædskerne og Luftarterne. I Lokomotivkedlen opvarmes de indvendige Flader af Fyr- kassen og Rørene (den saakaldte Ildpaavirkningsflade eller Hede- flade) ved Berøringen med de hede Forbrændingsprodukter fra Fyret, og den modtagne Varme forplantes ved Ledning gennem Metalvæggene til Vandet. Da Kedelsten hører til de slette Varme- ledere, vil dens Tilstedeværelse paa Fyrkasseplader og Rør lægge Hindringer i Vejen for Varmens Forplantning til Vandet i Kedlen og virke hæmmende paa Dampudviklingen. Det er derfor nød- vendigt at holde Kedlerne saa fri for Sten som muligt. De Varmemængder, der overføres til Vandet gennem de for- skellige Dele af Ildpaavirkningsfladen, er ikke lige store. Gennem en Kvadratmeter (m2) Ildpaavirkningsflade af Fyrkassen overføres saaledes langt mere Varme end gennem en Kvadratmeter af Rør- systemets Ildpaavirkningsflade, fordi Fyrkassens Flader ikke blot kommer i Berøring med Forbrændingsprodukterne, medens disse endnu indeholder deres største Varme, men ogsaa paavirkes af Straalevarmen fra det næsten hvidglødende Fyr. Jo mere Forbrændingsprodukterne nærmer sig Røgkamme- ret, desto mere Varme har de afgivet undervejs, og desto mindre vil derfor Vandfordampningen blive pr. Time af hver Kvadrat- meter Ildpaavirkningsflade, som de passerer.