Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet
Forfatter: De Danske Statsbaner, Maskinafdelingen
År: 1909
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 375
UDK: 621.137
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Resten, altsaa omtrent de 3/4, forbruges til at fordampe det, men
er uden Indflydelse paa Dampens Temperatur.
Jo højere Damptrykket i Kedlen er, desto større Varme-
mængde udkræves der til Opvarmning og Fordampning af hvert
Kilogram Vand, men den omhandlede Varmemængde forandrer
sig ikke i nogen høj Grad, naar Trykket vokser. Det kræ-
ver saaledes kun ca. mere Varme at frembringe Damp med
et effektivt Tryk af 12 kg pr. cm2 end Damp med et effektivt
Tryk af 8 kg pr. cm2, og da Forbruget af Brændsel under iøvrigt
lige Betingelser staar i et ligefremt Forhold til den udviklede
Varmemængde, vil det altsaa omtrent koste lige meget at frem-
bringe Damp af 12 og Damp af 8 Atmosfærers Tryk.
Damp af 12 Atmosfærers Tryk er imidlertid i Stand til at
udrette et meget større Arbejde end den samme Mængde Damp
af 8 Atmosfærers Tryk, og man vil deraf se, at der af økono-
miske Hensyn altid bør holdes fuld Spænding paa Loko-
motivernes Kedler under Kørslen.
Overkogning.
Undertiden medriver Dampen ved sin Afgang fra Kedlen
Vanddraaber, som følger den gennem Rørledninger og Cylindre
til Skorstenen. Man kalder dette Fænomen for »Overkogning«;
i daglig Tale siger man, at Lokomotivet »spytter«.
Den Mængde Vand, som Kedlen under saadanne Omstæn-
digheder forbruger, er større end ellers, og man kunde altsaa
tro, at Brændslet blev bedre udnyttet. Dette er imidlertid langt-
fra Tilfældet, thi alt Vand, som forlader Kedlen uden at være
omdannet til Damp, gør Skade i Stedet for Nytte i Maskinen og
giver Anledning til et betydeligt Varmetab.
Overkogning kan opstaa i Lokomotivkedler med et lille
Damprum, naar man hurtig lukker Regulatoren højt op. Det
er her den pludselige Formindskelse af Damptrykket, som brin-
ger Vandet til at bruse op (ganske paa samme Maade som i en
Sodavandsflaske, naar man fjerner Proppen), idet Vandets Tem-
peratur jo nu er betydelig højere end den, der svarer til Koge-
punktet ved det formindskede Tryk, og Vandet derfor paa en
Gang udvikler store Mængder af Damp.
Men Overkogning kan ogsaa skyldes Tilstedeværelsen enten
af Fedtstoffer i Kedlen (f. Eks. ved nye eller nyreparerede Ked-