Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

91 Maade holdes Ristestangen paa Plads af sin Egenvægt, uden at den ved Temperaturforandringen fremkaldte Længdeforskydning modarbejdes. Af Hensyn til Udvidelsen i Bredden lægges Riste- stængerne altid med passende Mellemrum ved Hovederne. Det samlede Fladeindhold af alle Aabningerne mellem Ristestængerne, hvorigennem Luftén har Adgang til Fyret, kaldes den frie Risteflade, og Ristens hele Overflade benævnes Kedlens totale Risteflade. Ristebærerne fremstilles af Stangjern og hviler i Bukke 4, der er befæstede paa Blindrammens Underside. Hvor det af Hen- syn til Længden er nødvendigt at dele Risten i to Dele, er Riste- stængerne i Fyrkassens Midte understøttede af en dobbelt Riste- bærer 5. Askekasse. Til Optagelse af Aske og Gløder, der falder igennem Risten, er under denne anbragt en Askekasse, som forfærdiges af Jern- plade og befæstes til Bundrammen ved Støtter og Kiler, Fig. 72. Ved begge Ender af Askekassen er anbragt Askekasseklapper 6, som ved Hjælp af Askekassetrækkene 7 bevæges og indstilles fra Fyrpladsen til Regulering af Lufttilførslen, samt endvidere skaal- formede Klapper 8, der kan lukkes ned, naar Askekassen skal tømmes, og iøvrigt tjener til at opsamle Gløder, der falder ud af