Frikonkurrencen Og Socialismen

90 gøres en Del til Ædruelighedens Fremme, og vi ønsker den Art Virksomhed al mulig Fremgang. Men ved forhøjede Spiritusskatter vil man kun opnaa at bringe de fattige fra Asken og i Ilden. Vil man virkelig hjælpe Arbejderne imod Fri- stelsen til Drikfældighed, Usædelighed, Forbrydelse, optage man Kampen imod selve den Fattigdom, der danner det egentlige Helvede paa Jorden. Om dog blot en Brøkdel af de religiøse Kræfter, som anvendes paa Missionen, blev anvendt til Ar- modens Bekæmpelse! Men — desværre! Stillingen i denne Retning karakteriseres bedst derved, at vil en Mand, der ikke har andre Kvalifika- tioner end et nogenlunde godt Mundlæder, gaa ud og prædke for de fattige, saa staar alle Veje ham aabne. Men vil en Mand, der har godtgjort, at han forener fornøden Evne med den gode Vilje, sætte Livet ind paa at hjælpe Arbejderne i deres Kamp mod Ar- moden, Kamp for social Frigørelse, saa er — paa de velstilledes Side — noget nær alle Døre og Hjærter lukkede for ham. Og dette i lige Grad, om han nok saa meget ønsker at øve Virksomheden i Pagt med Kristen- dommens højeste og bedste Idealer ! Dog burde navnlig den religiøse Bevidsthed have Forstaaelse af, at ogsaa for Evighedslivet har det Be- tydning, om Gudsbilledet bevares eller krænges om til Udtryk for Dyr i Menneskeham! — Fattigdommens Virkninger rækker endnu videre. Middelstandens Mennesker har paa den ene Side Ar- modens Helvede gabende under sig med det frygtelige Svælg, hvori alt virkeligt menneskeligt til enhver Tid er udsat for fuldstændig at gaa til Grunde, og paa den anden Side Udsigten til Rigdommen med Sikkerhed