Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9i
for dagligt Brød og Eneberettigelse til al offentlig Ind-
flydelse, Anerkendelse og Ære.
Stillet imellem disse to Poler og undergivet Vil-
kaarene af den Konkurrence, som selv Biskop Marten-
sen stæmplede som »en indirekte Nævekrig, en Krig af
alle imod alle, som vi ser det i Dyreverdenen«,*) og
som andre af Folkekirkens Præster nu begynder at er-
kende for hvilende paa et fuldstændigt »Rovdyrs-
princip«,**) piskes Individerne i denne Klasse frem
i den vildeste Jagt efter at tjene Penge.
»Skaf Dig Penge, paa ærlig Maade, om det kan
lade sig gøre, men i ethvert Tilfælde, skaf Dig Penge.
Det er den Lære, Samfundet hver Dag og Time tuder
ind i Ørene paa sine Medlemmer«.***)
I hvilken Grad denne amerikanske Erkendelse er
universel, fremgaar bl. a. af en Artikel af den franske
Forfatter Leroy-Beaulieu, der uden Modsigelse optoges
i den danske Nationaltidende den 27de Maj 1894.
Det hedder her:
»Hvem er Konge i de nuværende Samfund? Det
synes ubestridelig at være Pengene. De har rejst
deres Trone paa de historiske Magters Ruiner, og alt
som de gamle Avtoriteter: Religion, Kongedømme,
Aristokrati synker i Grus, er Pengeherredømmet vokset.
Pengene er den sande Souveræn, hvis Vælde hverken
Bjærge eller Have indskrænker; de hersker baade over
Sjæl og Legeme, og de Mennesker er let talte, som
ikke bøjer sig under Aaget. De er fulgt efter de hen-
farne Guder som efter de bortgangne Konger og er
bleven Arvinger til de øde Altre som til de tomme
Troner; ti det er til Pengene og ikke længere til den
himmelske Fader, at de ny Slægtled i deres Hjærter
henvender Ordet: Velsignet være dit Navn, til os
komme Dit Rige!
*) H. Martensen: Socialisme og Kristendom S. 19.
**) Pastor Kock paa Mødet i Odense i November 1894, Pro-
grammet 9—il—94-
***) Henry George: Fremskridt og Fattigdom S. 467.