Frikonkurrencen Og Socialismen

9i for dagligt Brød og Eneberettigelse til al offentlig Ind- flydelse, Anerkendelse og Ære. Stillet imellem disse to Poler og undergivet Vil- kaarene af den Konkurrence, som selv Biskop Marten- sen stæmplede som »en indirekte Nævekrig, en Krig af alle imod alle, som vi ser det i Dyreverdenen«,*) og som andre af Folkekirkens Præster nu begynder at er- kende for hvilende paa et fuldstændigt »Rovdyrs- princip«,**) piskes Individerne i denne Klasse frem i den vildeste Jagt efter at tjene Penge. »Skaf Dig Penge, paa ærlig Maade, om det kan lade sig gøre, men i ethvert Tilfælde, skaf Dig Penge. Det er den Lære, Samfundet hver Dag og Time tuder ind i Ørene paa sine Medlemmer«.***) I hvilken Grad denne amerikanske Erkendelse er universel, fremgaar bl. a. af en Artikel af den franske Forfatter Leroy-Beaulieu, der uden Modsigelse optoges i den danske Nationaltidende den 27de Maj 1894. Det hedder her: »Hvem er Konge i de nuværende Samfund? Det synes ubestridelig at være Pengene. De har rejst deres Trone paa de historiske Magters Ruiner, og alt som de gamle Avtoriteter: Religion, Kongedømme, Aristokrati synker i Grus, er Pengeherredømmet vokset. Pengene er den sande Souveræn, hvis Vælde hverken Bjærge eller Have indskrænker; de hersker baade over Sjæl og Legeme, og de Mennesker er let talte, som ikke bøjer sig under Aaget. De er fulgt efter de hen- farne Guder som efter de bortgangne Konger og er bleven Arvinger til de øde Altre som til de tomme Troner; ti det er til Pengene og ikke længere til den himmelske Fader, at de ny Slægtled i deres Hjærter henvender Ordet: Velsignet være dit Navn, til os komme Dit Rige! *) H. Martensen: Socialisme og Kristendom S. 19. **) Pastor Kock paa Mødet i Odense i November 1894, Pro- grammet 9—il—94- ***) Henry George: Fremskridt og Fattigdom S. 467.