Frikonkurrencen Og Socialismen

92 »Steg der en ny Moses ned fra Bjærget og saa sig om, eller kunde den korsfæstede atter kaste et Blik ud over dem, han med sit Blod havde løskøbt fra Mammon, vilde det Skue, der mødte Øjet, være Folkenes Dans om Guldkalven. »Vor rationalistiske Tidsalder, der har frigjort sig for alle Dogmer, er i Begreb med at glide ind i et nyt Hedenskab, hvori dog dc hvide Marmorguder fra Hellas og Olympens skønne Myther mangler. Den sande, den eneste Gud, som Menneskene tror paa og tjener, er Pengene. Men hvor er Arons magre Guld- kalv efterhaanden bleven tyk og fed! Dens Tilbedere er mangfoldige som Ørkenens Sand, og ingen Moses kommer længere ned fra Bjærget for at sønderslaa og pulverisere den. De stolteste af vore Sønner bojer Knæ for dens Billede, og de kyskeste af vore Døtre op- hænger deres Brudeslør paa dens Alter. Jøden har glemt sin Messias, og den kristne tænker ikke mere paa Frelseren, ti den ny Tids Messias er Pengene, og den ny Forløser er Rigdommen, som skal oprette det ny Guds Rige og aabne det forjættede Land, hvor Mælk og Honning flyder rigelig for Menneskenes Børn. Børsen er bleven det ny Zionstempel, og Sinai, hvorfra Loven kom, Horeb, hvor Livets Kilde ud- sprang, er Stock-Ekschange og Wall-Street«. Det mest betegnende for denne Dans om Guld- kalven turde maaske endda være det, at den Stand, der nærmest er kaldet til at spille Moses Rolle, den Stand, hvis Opgave det er at vidne om Saligheden ved et Liv i Jesu Efterfølgelse, i vid Udstrækning selv gaar foran i Dansen. Selv naar der for de fattiges Skyld kræves ny Kirker rejste, generer man sig ikke for at kræve Embedslønninger paa 7 a 10,000 Kr. om Aaret::). Og ikke en eneste Præst træder frem og nedlægger Indsigelse imod denne ublu Fordring. Og ’•) Jævnfør Forslaget om nye Kirker i København.