Frikonkurrencen Og Socialismen

93 hver Gang, der forhandles om Kirkeforfatning, løber hele forhandlingen ud i Nødvendigheden af at bevare — Tienden. Alene denne Fremtoning taler desto værre tyde- ligere end mange Ord. — 1st karakteristisk Udslag af Konkurrencen og Pengejagten i Middelstanden foreligger i Reklame- væsenet, der nok som vidner om, at det ikke i første Række gælder om Dygtighed og Ærlighed, men der- imod om Udholdenhed i Markskrigerens Kunst! Med Henblik paa dette udtaler en af vore gode, men meget tilbageholdne Præster i et Privatbrev: »Ja, kunde vi komme til saadanne Tilstande, at man kunde sige til sine Børn: lær at gøre noget godt og dygtigt, saa skal Du nok faa dit Udkomme, — hvor maatte vi da ikke takke Gud! Men vi gaar jo alle med den fornemmelse, at der skal ganske andre ling til, naar man skal frem i Verden«. Heri har Præsten Ret: Det er ganske andre Ting, der skal til, naar man skal frem i Verden! hor at vinde Prisen som Markskriger tages alle Midler i Brug. En finder paa et Kneb, en anden paa et andet. Gang efter Gang hører vi oprigtige Menne- sker bekende: Det er umuligt at komme gennem Verden som en ærlig Mand. Vi kan ligefrem ikke begaa os, naar vi ikke bruger samme Midler som de andre. Naar det hedder, at Ærlighed varer længst, er det kun, — svares der, — fordi den bliver mindst brugt, hvorfor den ikke slides op! Hvilket Spild af Kræfter foregaar der ikke ved alt dette Reklamevæsen! Hvilken Demoralisation giver ikke dette Markskriger-Humbug Anledning til! Alt for at kunne eksistere og holde sig oven Vande i Kampen for Tilværelsen! Men medens Kampen om Pengene saaledes raser, begynder allerede Gengældelsens sikre Lov sin straf-