Frikonkurrencen Og Socialismen

94 fende Gerning i Overklassen, fordi denne lever i aaben- bar Modstrid med baade Guds og Naturens Love. Det er Guds Bud: I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød. Den, der ikke vil arbejde, skal ikke have Føde. Arbejderen er sin Løn værd. Og disse Bud er i den mest inderlige Samklang med Naturens egne Love. Naturen skænker Formue til Arbejdet, men til intet andet end Arbejdet. Den, der ejer Formue uden at arbejde, maa enten have faaet den skænket af eller tajjet den fra andre*). Nu har ogsaa selve Naturvidenskaben slaaet fast, at de Lemmer, der er bestemt til Arbejde men ikke tages i Brug, svækkes og udarter. Den samme Viden- skab godtgør, at Sikkerhed for Tilværelsen uden per- sonlig Anstrengelse nedbryder det sædelige Liv. »Enhver Grundsætning, som yder Individet Sikker- hed, uden at der tiltrænges nogen personlig Anstren- gelse, eller at dets Evner tages i Brug, er skæbne- svanger for dets moralske Karakter. »Alt, hvad der kan siges om Lediggang i Al- mindelighed, kan passende blive fremholdt til Støtte for denne store praktiske Sandhed. »Alle Nationer, der for tidlig er forsvundne, er bievne begravne i Grave, som deres egen Blødagtighed har gravet; alle de Individer, som hurtig har sikret- sig Velstand ved heldige Spekulationer; alle Lykkens Yndlinger; alle, som har været saa ulykkelige at faa en stor Arv; alle Samfundets Snyltegæster; alle Hoffets Drabanter; alle Tiggere paa Gaden — alle disse er levende og troværdige Vidnesbyrd om, hvor sikkert Gen- gældelsen kommer fra Loven om Snyltetilværelsen«.**) *) Jævnfør H. George: Samfundsspørgsmaal S. 83. **) Henry Drummond: Naturens Lov i Aandens Verden S. 237 — 56-57-