Frikonkurrencen Og Socialismen

95 Her er der ikke Tale om nogen Uretfærdighed imod andre. Her er det kun alene Individets eget Forhold til den Naturlov, som kræver Arbejde for Op- holdet, der peges paa. Men i Kraft af denne Naturlov sLias det fast, at det gaar med Menneskene som med Dyrene: De Organer, der ikke bruges efter deres Be- stemmelse, udarter og dør. I Henhold hertil er det i Virkeligheden lige saa ulykkessvangert at leve uden Arbejde, som at arbejde uden at kunne leve*). Vi skal i et senere Afsnit nærmere redegøre for den Lovmæssighed i Tilværelsen, som det er den mo- derne Videnskabs store Triumf at have bragt for Dagen. Her skal vi kun fremhæve selve den Kends- gerning, at Naturens egne Love varsler Svækkelse og Fald for de Evner og Individer, som ikke opfylder deres Bestemmelse. ) En ejendommelig men gribende Begrundelse af alles Pligt til Arbejde er givet i den russiske Bonde Timothy Bondareffs: Arbejdet, udgivet paa fransk og engelsk af Leo Tolstoj. I'orfatteren hævder her, at der er to store religiøse Hovedbud: i) Med Smerte skal du føde dine Børn. 2) I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød. Det sidste er lige saa ubetinget som det første. Men medens Kvinderne har været nødte til at følge Befalingen, hvad enten de er Dronninger eller Huskoner, saa liar en vis Del af Mændene unddraget sig for at opfylde deres Pligt, for Ruslands vedkommende et Antal af ca. 30 Millioner, derfra kommer alle de sociale Ulykker. »Vi er fattige paa Grund af, at de er rige; I er rige paa Grund af vor Fattigdom«. »Det Brød, I æder, er vore Legemer; den Vin, I drikker, er vort Blod«. »Opfyldelsen af Budet: »I dit Ansigts Sved, skal du æde dit Brød, vilde forene alle Religioner. Naar Menneskene har erkendt dette og ristet Budet ind i deres Hjærter, vil i Løbet af et Aarhundrede, maaske i mindre Tid, hele Verden fra Øst til Vest, fra Nord til Syd, blive forenet i en Tro, en Kirke og en Kærlighed«. Labor S. 112—19—130.