Frikonkurrencen Og Socialismen

Denne Lov virker saa sikkert som Tyngdeloven. Rundt omkring os ser vi dens Virkninger. Om end i andre Former, er Demoralisationen ikke mindre i Over- klassen end i Underklassen. Overklassen lever uden at arbejde. Den Kultur- mission, som i tidligere Tider retfærdiggjorde dette, har den ikke længere. Er noget sikkert, er det dette, at det ikke er Overklassen, der bærer Nutidens Civi- lisation. Det Tilskud til Kulturens Fremme, som af Penge- aristokratiet ydes ved Væddeløb, Jagtpartier og Sel- skaber, ved hvilke Enkeltmænd paa enkelte Dage lader Kronerne rulle i Titusendevis, kan undværes. Det samme gælder den Fornøjelse at se Millionæicr pynte deres Hustruers Grave med Blomster for 50,000 Dollars om Aaret. Dog hører dette og meget mere af samme Art til de forholdsvis mere »uskyldige« Fornøjelser. Langt værre er den ligefremme Svindel, Bestikkelse og Bedrageri, som i voksende Grad træder frem ude om- kring i Verdens store Lande, og som ogsaa allerede har kastet mørke Slagskygger nok ind over Livet i vort eget Land. Den berygtede Panamasag i Frankrig, ved hvilken et Komplot af Pengemænd bortsvindlede et stort Antal mindre bemidledes surt erhvervede Sparepenge og- brugte dem til a.t købe ba.a.de I 1 essen og Politikerne, er kun et enkelt typisk Eksempel paa, hvad der i de senere Aar i stedse større Stil foregaai rundt omkring i Landene. Med Henblik herpaa bemærker Præsten Schrempff i Würtemberg i Bladet Wahrheit: »En Udbytter, en Aagerkarl, en Storsvindler, en Ødeland o. s. v.: det er de »sociale Brandstiftere og Omvæltere af den farligste Slags. Alle Frankrigs Socialdemokrater og Anarkister er med Hensyn til Statens Undergravning og Omvæltningens b remme rene Børn mod Panamisterne og de bestukne Rigs- dagsmænd. Vi skulde mene, at en Reinachs, Hertzs,